Ligevægtslære Og Styrkelære 1909

46 Kræfter, vil man faa samme numeriske Værdi for For- skydningen, men Fortegnene ville i de to Tilfælde blive modsatte, og disse to tæt opad hinanden i modsat Retning virkende Kræfter ville søge at forskyde de to Nabotvær- snit, hvorpaa de virke, i Forhold til hinanden, efter hvilken Bestræbelse Paavirkningen netop har sit Navn. For Bøjningsmomentets Vedkommende vil man ligeledes faa samme numeriske Værdi, enten man finder det ved Sum- men af Momenterne af Kræfterne til venstre for Tværsnittet eller til højre derfor, men det vil derimod faa modsat For- tegn i de to Tilfælde o: Bøjningsmomentet bestemt ved Kræfterne til venstre vil angive en Drejning med Uhrets. Visere (se Fig. 39), medens Bøjningsmomentet fundet ved Kræfterne til højre angiver en Drejning mod Uhrets Visere. Kræfterne til venstre ville altsaa søge at dreje den venstre Ende af Bjælken opad og Kræfterne til højre at dreje den højre Ende opad; disse Drejninger skulle hindres af Sammenhængskraften i Legemets Materiale. Imidlertid ville disse Bestræbelser til Drejning i modsat Retning be- virke en Bøjning af Legemet, hvorfor Momentsummerne kaldes Bøjningsmomenter. Ved Bestemmelsen af Konstruktionsdeles Tværsnits- dimensioner benytter man, som det vil ses af Styrkelæren,, kun den numeriske Værdi af Forskydninger og Bøjnings- momenter. I Henhold til det foregaaende vil man ved Betragt- ning af Fig. 39 faa følgende Værdier for Forskydningen i Bjælkens forskellige Tværsnit: Forskydningen mellem A og C er Fx = Rr — — C og D er F2 — Rx 4~ PY — — D og E er F% — R{ Pr -f" P<z — — EogBerFi=R1-[-P1-\-P2-}-P<3— R‘i,>-