Ligevægtslære Og Styrkelære 1909

45 til Prøve paa Regningens Rigtighed. Tilføjes nu Rx og R2 som ydre Kræfter, er hele Systemet af Kræfter i Ligevægt. Af Hensyn til Bestemmelsen af Konstruktionsdelens Tvær- snitsdimensioner kan det, saaledes som det nærmere vil ses af Styrkelæren, være ønskeligt for et hvilketsomhelst Tværsnit at kende dels Summen af samtlige til den ene Side af Tværsnittet virkende Kræfter — denne Sum kaldes Forskydningen —, dels Summen af Momenterne af alle de samme Kræfter med Hensyn til et Punkt (Tyngde- punktet) i vedkommende Tværsnit — denne Sum kaldes Bøjningsmomentet med Hensyn til Tværsnittet. At Virkningen af alle de Kræfter, som ligge til den ene Side for et Tværsnit, netop vil reducere sig til en Sum af Kræfter gennem Tværsnittet og en Sum af Kræf- ternes Momenter med Hensyn til et Punkt i dette Tvær- snit, indses saaledes: Betragter man f. Eks. et Tværsnit G beliggende mellem D og E (Fig. 39), kan man, uden at der indtræder nogen Forstyrrelse i Ligevægten mellem de givne ydre Kræfter, i G tilføje to Kræfter af Størrelse Rx, den ene virkende lodret opad, den anden lodret nedad. Den sidste af disse vil i Forbindelse med Rx gennem A danne et Kraftpar Rxx, hvor x er G s Afstand fra A. Rx i A er saaledes erstattet af Momentet Rxx og Rx gennem G. Paa samme Maade kan man indse, at Px kan erstattes af Momentet Px (x—ZJ og den enkelte Kraft Px gennem G og endelig P2 af Momentet P2 (x—/2) og Kraften P2 gen- nem G. Den samlede Virkning af 7?1> Pt og P2 (alle de til venstre for G virkende Kræfter) er altsaa: 1) Summen af de tre Momenter, Bøjningsmomentet med Hensyn til G, og 2) Summen af de tre Kræfter, Forskydningen i G. Selvfølgelig maa saavel de enkelte Momenter som de enkelte Kræfter regnes med Fortegn. Hvad enten man tager Summen af de til venstre eller af de til højre for det betragtede Tværsnit virkende