Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

61 Det skraverede Areals nederste Begrænsningslinie er, som omtalt, fremkommen ved at afsætte • • • o. s. v. fra c8, c7 o. s. v. lodret nedad. Man kunde lige saa godt have afsat dem lodret opad fra w8, w7 o. s. v., og man vilde i saa Fald have faaet Bøjningsmoment- fladen begrænset foroven af den rette Linie AL, o: Bøjningsmomenterne ville for Vangen AB's forskellige Tværsnit faa samme Værdier som Bøjningsmomenterne for de tilsvarende Tværsnit i en vandret liggende Bjælke af Længde A C, der er understøttet ved Enderne og paa- virket af de samme lodrette Kræfter som Vangen. Ved en aldeles lignende Fremgangsmaade som oven- staaendé kan man finde Paavirkningerne i en krum Bjælkes Tværsnit, naar den er understøttet i de to Endepunkter, og man kender Retningen af Reaktionen i et af disse Understøtningspunkter. Ekspl. 33. En krum Kranstamme har den paa Fig. 53 angivne Form ABC. Den støttes ved A i et Sporleje og ved B i et Halsleje, medens der ved C er ophængt en Byrde 1. Paavirkningerne i Kranstammens forskellige Tværsnit ønskes bestemte, idet man ikke tager Hensyn til dens Egenvægt. Modstanden 2 gennem B maa være vandret, og Mod- standen 3 vil til Kraftlinie have AD, fordi 1, 2 og 3 skulle skære hverandre i eet Punkt. Ligevægten mellem disse tre Kræfter er angiven paa Fig. 53b ved en Trekant, ■der er bestemt ved Størrelsen af 1 og Retningerne af 2 og 3, idet 2 /: B D og 3 AD. Paavirkningerne i de med a, b, c, d, e, f og g betegnede Punkter af Kranstammen ere fundne ved Fig. 53a og b. Med Hensyn til g er Bøjningsmomentet 0. Derimod virker der gennem g Kraften 1, som er opløst efter Tan- genten og Normalen til Kranstammen i g. Disse Kompo-