364
Mekanik.
Hvad var da Hjulets mindst mulige Periferihastighed, da
Ulykken indtraf?
Periferihastigheden = -f/" 150 X 9,82 — 1473 = 38,38 Meter
pr. Sekund.
Anmærkning. Dette er den mindst mulige Hastig-
hed, som Hjulet maatte have for at Stykkerne kunde
slynges 150 Meter, men det er mulig, at det gik meget
hurtigere, eftersom det er aldeles uvist, om Stykkerne ud-
slyngedes under den for Kastevidden mest heldige Vinkel;
men det er absolut umulig, at Hjulet kunde gaaet
sagtere og slynget Stykkerne 150 Meter.
Pendelbevægelse.
fig 104, Pendel er et Legeme saaledes op-
hængt fra et fast Punkt, at det, efter at
ft være sat i Bevægelse, frit kan svinge frem
\ og tilbage'vexelvis ved Tyngdekraftens Virk-
/ i ning og sit eget Momentum. Se vedføiede
I '* Figur, hvor Loddet a er ophængt i en Snor,
a > der er fæstet ved c.
j j Den Vinkel som Pendelet danner med
k 1 den vertikale rette Centerlinie ce i det Øie-
l i blik dets underste Ende befinder sig længst
m I ude til en af Siderne kaldes Pendelets Ud-
I i i slagsvinkel eller Elongation. Den Bue som
j I > dets underste Ende beskriver (fra a til &)
kaldes Pendelets Svingbue eller Amplitude.
Naar Udslagsvinkelen er liden (ikke over
2 å 3 Grader), da vil Tiden blive den samme for
hver Svingning, enten den er lang eller kort.
Naar Pendelets Længde er slig, at der medgaar 1 Se-
kund til at svinge fra a til b, kaldes det et Sekundp en d el.
Sekundpendelets Længde er -~ = 0,9938 Meter.
■ji2
Jo kortere et Pendel gjøres, desto hurtigere vil det svinge.
To Pendelers Svingetid forholder sig til hinanden som Kva-
dratrødderne af deres Længde. F. Ex.: Dersom et Pendel
er af slig Længde, at det gjør en Svingning pr. Sekund,
da vil et andet Pendel, om det skal gjøre en Svingning i
2 Sekunder, blive 4 Gange saa langt.
Formlerne for Pendelbevægelse inden en liden Buø
bliver derfor:
L — = 0,994 t2. t = K 1/ 5^ = 1,003 #L
n2 F g ' F
t — Svinge tiden i Sekunder (for Buen fra a til &).
L — Pendelets Længde i Meter.
Pendeler af samme Længde svinger langsommere des