Lommebog for Mekanikere
En Praktisk Haandbog

Forfatter: Peder Lobben

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Sjette Udgave

Sider: 968

Indeholdende principer, formler, tabeller, regler og data til brug for mekanikere, tegnere, maskinkonstruktører og andre mekaniske arbeidere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1090 Forrige Næste
Mekanik. ~ 365 høiere etsted ligger over Havfladen; de svinger ogsaa lang- sommere ved Ekvator end nærmere Polerne. En meget nyttig og almindelig vel kjendt Anvendelse af Pendelbevægelsen er i Stueühre. ■ Dersom Pendelet istedetfor at svinge frem og tilbage dreier sig i en horisontal Cirkel omkring det faste Punkt c, kaldes det et rotei’ende eller konisk Pendel. En praktisk Anvendelse af det roterende Pendel forekommer i den almindelige Regulator for Dampmaskiner og lignende. For Beregninger og Forklaringer se Regulatorer. Tyngdepunktet. Tyngdepunktet af et Legeme er det Punkt, i hvilket Legemet maa ophænges eller understøttes, om det ved Tyngdekraftens Hjælp skal være i Ligevægt. Tyngdepunktet af Linier. En ret Linie har lyngdepunktet paa Midten. Enhver anden Linie, der har en symetrisk Axe, har Tyngdepunktet i denne Axe. En Cirkelbue har saaledes Tyngdepunktet i den radiale Linie, der staar perpendikulær mod Korden. Tyngdepunktets Af- stand fra Cirkelbuens Center findes efter følgende Formel: A R C a~l~ A — Tyngdepunktets Afstand fra Cirkelbuens Center. R — Cirkelbuens Radius. C — Kordens Længde. L — Cirkelbuens Længce. Tyngdepunktet af Flader. Cirkler, Elipser, Kva- drater, Rektangeler, ligesidede Triangeler og regulære Poly- goner har Tyngdepunktet i det geometriske Center. Tyngdepunktet i et Triangel af hvilkensomhelst Form san findes ved at trække en Linie fra Midten af Grund- urnen til Trianglets Toppunkt. Tyngdepunktet ligger da i L1?ie en Trediedel fra Grundlinien. Tyngdepunktet at iriangler kan ogsaa findes ved at trække Linier fra to æ luanglets Hjørner til Midten af de modsatte Sider o<* disse Limers Sijæringspunkt er Trianglets Tyngdepunkt. ° lyngdepunktet i et Parallelogram ligger i Dia- gonalernes Skjæringspunkt. Tyngdepunktet i irregulære Firkanter kan Hides saaledes: Træk to Diagonaler, der omdanner Fir- kanten, til fire Triangler. Forbind Tyngdepunkterne i hver i ae modstaaende Triangler med rette Linier, og disse liniers Skjæringspunkt er Firkantens Tyngdepunkt. i alle symetriske Figurer ligger Tyngdepunktet i den I