Jernbaner.
839
Lokomotivets adhæsive Kraft = 15000 X 0,25 = 3750
Kilogram. I Exempel 1 og 2 blev beregnet, at dette Loko-
motiv havde en Netto Trækkekraft af 1393 Kilogram, naar
Gjennemsnitstrykket i Cylinderne er ö Kilogram pr. Centi-
meter og Brutto-Trækkekraften (se Exempel 1) er 1866 Kilo-
gram. Følgelig maa Damptrykket forøges til omtrent 10 Kilo-
gram pr. Centimeter, inden Lokomotivets Trækkekraft
bliver saa stor, at man i dette Tilfælde udnytter hele dets
adhæsive Kraft.
Toginodstanden ved forskjellig Hastighed.
Modstanden imod Togets Bevægelse er størst i det Øie-
blik det skal sættes i Bevægelse, men efterat Bevægelsen er
begyndt og Toget har faaet en Fart af 5 til 6 Kilometer i
Timen, falder den ned til maaske en Trediepart af hvad den
var i Begyndelsen. Siden begynder Modstanden at stige,
eftersom Farten forøges.
Der er forskjellige erfaringsmæssige Formler, hvorefter
Togmodstanden beregnes, men de fleste giver forskjellige
Resultater. Følgende er omregnet efter amerikanske Opgaver
fra virkelige Experimenter, og da det rullende Materiel vist-
nok er lige godt i Norge som i Amerika og standard Spor-
vidden er lige stor, vil antagelig disse Opgaver ogsaa passe
saa nogenlunde paa norske Jernbaner. Togmodstanden i det
Øieblik, Toget startes, sættes til 8 å 9 Kilogram pr. Ton,
naar Toget staar paa ret horizontal Linie; siden er Modstan-
den pr. Ton ved forskjellige Hastigheder saaledes:
Hastighed i Kilometer pr. Time
Modstand i Kilogram pr. Ton .
I I !
10 20 30
i 2 |2,4|2,8
40 (50 60
3,3 3,8 4,4
70 80
5,0 5,6
Naar Linien har Kurver, bliver Togmodstanden større,
eftersom Kurverne er skarpere; den stiger ogsaa forholdsvis
mere ved stor end ved liden Hastighed. Som nogenlunde
Rettesnor kan man for vanlige Kurver antage, at Togmod-
standen er det dobbelte af hvad den er paa ret Linie.
I Stigninger øger Modstanden med 1 Kilogram pr. Ton
før hver Meters Stigning pr. Kilometer opover, og den for-
ringes i samme Forhold, naar man gaar nedad Stigningen.
Der hvor Værdierne i Tabellen næste Side er mærket
— eller negativ, maa der bremses, dersom man skal faa den
givne Fart, men der hvor Værdierne er mærket Nul eller
ingenting, vil Toget erholde den givne Fart, uden at man
hverken bremser eller hjælper til med Lokomotivet.