Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet

Forfatter: De Danske Statsbaner, Maskinafdelingen

År: 1909

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 2

Sider: 375

UDK: 621.137

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
155 Af stor Vigtighed er det, at Kobbelstængerne har den rigtige Længde, d. v. s., at Lagernes Midtpunkter aldeles nøjagtigt falder sammen med Tappernes, og Længden skal i alle Tilfælde være lige saa stor som Afstanden mellem de sammenkoblede Hjul. Der maa i saa Henseende tages Hensyn til, at Rammen ved mange Lokomotiver opvarmes stærkt af Straale- og Lednings- varme fra Kedlen, og at denne Opvarmning altid finder Sted, naar Lokomotivet er i Bevægelse. Det er derfor ikke tilstrække- ligt at tage et nøjagtigt Akselmaal, naar Maskinen er kold, men det maa ad Erfaringens Vej være fastslaaet, hvor meget Rammen ved den bestemte Lokomotivtype udvides af Varmen, og denne Udvidelse, som i Reglen andrager fra 72 til 172 Millimeter, maa lægges til Akselmaalet, naar Stanglængden bestemmes. Maalingen af Akselafstanden sker ved en Stangpasser med meget fine Spidser og foretages paa begge Sider af Maskinen, efter at Akselgaffel- kilerne er trukne godt an og Akslerne i Centrum forsynede med en lille Skrue, hvori findes en nøjagtig afsat, fin Kørnerprik. Efter at Akselafstanden er maalt for een Stilling af Maskinen, flyttes denne en halv Hjulomdrejning, hvorefter Akselafstanden paany undersøges i begge Sider, og naar det samme Maal passer alle fire Gange, kan det benyttes til Bestemmelsen af Stanglængden. Maalet afsættes, f. Eks. paa Stangen, og forøges med den lille Af- stand, hvormed man ved, at Rammen vil forlænge sig ved Opvarm- ningen, og Stangpasseren indstilles nu efter dette forøgede Maal. I Lagerne indsætter man derefter de almindelige Centrums- stykker med Kørnerprikkerne for Midterne og bestemmer Lage- rets Udboring efter Maalet i Stangpasseren, og om der skal tages af eller lægges under, og hvor dette skal ske. Har Stangen ikke den rette Længde, mærkes en Dirren i den, naar Maskinen bevæges langsomt, og en Lyd i Lagerne, som kommer af, at Stangen ved Maskinens Bevægelse bliver enten sammentrykket eller forlænget. Dette er naturligvis meget skade- ligt og fører i mildeste Tilfælde til en tung Gang af Maskinen samt eventuelt til Varmløbning; i værste Tilfælde til Brud paa Stænger eller Tapper. Stanglagernes Kiler skal under almindelige Forhold stedse være fastspændte, og kun ved en pludselig Varmløbning kan det undtagelsesvis blive nødvendigt at løsne en Kile lidt, men Lageret skal da snarest mulig hjælpes efter og atter spændes fast sammen, thi naar Lageret ikke »bryster«, saa vil det hurtigt blive løst i Stangen og opslide baade sig selv og denne.