Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet
Forfatter: De Danske Statsbaner, Maskinafdelingen
År: 1909
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 375
UDK: 621.137
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
stande, fordi de under de til Stede værende Omstændigheder
alene ytrer sig ved at forhindre andre Kræfters Virkning. Tyngde-
kraften, der ved Legemernes Fald imod Jorden optræder som
bevægende Kraft, kan saaledes betragtes som en Modstand imod
et Legemes Bevægelse opad under Paavirkning af en anden
Kraft.
Men de kan ogsaa være blot hæmmende Kræfter, der vel
kan hindre, men ikke fremkalde Bevægelse, f. Eks. Modstanden,
som hidrører fra en fast Understøtning. Undertiden opstaar de
først under Legemernes Bevægelse, saasom Gnidningsmodstanden,
der fremkommer ved et Legemes Bevægelse paa et andet, og
Luftmodstanden, der opstaar, naar et Legeme bevæges gennem
den atmosfæriske Luft.
Under et Jernbanetogs Bevægelse har Lokomotivet en hel
Række af Modstande at overvinde, f. Eks. Modstanden mod Hju-
lenes Rulning paa Skinnerne, der hidrører fra Ujævnheder i Skin-
ner og Hjulbandager, Skinnernes Bøjning under Trykket af
Hjulene, samt den Formförändring, som disse undergaar, Gnid-
ningsmodstanden mellem Akselhalse og Lagere og Luftmodstan-
den. Denne sidste er den mest foranderlige. Ved langsomt gaaende
Tog spiller den kun en underordnet Rolle, men den vokser hur-
tigt, naar Kørehastigheden stiger, og kan ved Eksprestog naa en
meget betydelig Størrelse.
Til disse Modstande føjer sig endnu Stigningsmodstanden og
Kurvemodstanden. Stigningsmodstanden skyldes Tyngdekraftens
Indvirkning; et Tog, der befinder sig paa en Stigning, er under
samme Forhold som et Legeme, der er anbragt paa en Skraa-
plan. Man har den simple Regel for Bestemmelsen af Stignings-
modstandens Størrelse, at denne udgør lige saa mange Kilogram
for hver Ton (1000 kg) af Togets Vægt, som Antallet af Milli-
meter (mm) Banen stiger for hver Meter.
Da en Stigning af 1 : 100 svarer til 10 Millimeter for hver
Meter, vil den altsaa fremkalde en Stigningsmodstand for et Tog,
hvis Vægt er 200 Tons, medindbefattet Lokomotivet og Tenderen,
som er 10 X 200 = 2000 kg.
Gennemløbes Stigningen i modsat Retning, bliver den et Fald,
og den forannævnte Kraft paa 2000 kg vil da virke til at for-
mindske Togets Modstande og i mange Tilfælde overvinde disse,
saa at Bevægelsen kan foregaa uden Anvendelse af Damp.
Kurvemodstanden hidrører hovedsagelig fra en forøget Gnid-
ning mellem Hjulene og Skinnerne. Lokomotiver og Vogne vil,