Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet

Forfatter: De Danske Statsbaner, Maskinafdelingen

År: 1909

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 2

Sider: 375

UDK: 621.137

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
16 stande, fordi de under de til Stede værende Omstændigheder alene ytrer sig ved at forhindre andre Kræfters Virkning. Tyngde- kraften, der ved Legemernes Fald imod Jorden optræder som bevægende Kraft, kan saaledes betragtes som en Modstand imod et Legemes Bevægelse opad under Paavirkning af en anden Kraft. Men de kan ogsaa være blot hæmmende Kræfter, der vel kan hindre, men ikke fremkalde Bevægelse, f. Eks. Modstanden, som hidrører fra en fast Understøtning. Undertiden opstaar de først under Legemernes Bevægelse, saasom Gnidningsmodstanden, der fremkommer ved et Legemes Bevægelse paa et andet, og Luftmodstanden, der opstaar, naar et Legeme bevæges gennem den atmosfæriske Luft. Under et Jernbanetogs Bevægelse har Lokomotivet en hel Række af Modstande at overvinde, f. Eks. Modstanden mod Hju- lenes Rulning paa Skinnerne, der hidrører fra Ujævnheder i Skin- ner og Hjulbandager, Skinnernes Bøjning under Trykket af Hjulene, samt den Formförändring, som disse undergaar, Gnid- ningsmodstanden mellem Akselhalse og Lagere og Luftmodstan- den. Denne sidste er den mest foranderlige. Ved langsomt gaaende Tog spiller den kun en underordnet Rolle, men den vokser hur- tigt, naar Kørehastigheden stiger, og kan ved Eksprestog naa en meget betydelig Størrelse. Til disse Modstande føjer sig endnu Stigningsmodstanden og Kurvemodstanden. Stigningsmodstanden skyldes Tyngdekraftens Indvirkning; et Tog, der befinder sig paa en Stigning, er under samme Forhold som et Legeme, der er anbragt paa en Skraa- plan. Man har den simple Regel for Bestemmelsen af Stignings- modstandens Størrelse, at denne udgør lige saa mange Kilogram for hver Ton (1000 kg) af Togets Vægt, som Antallet af Milli- meter (mm) Banen stiger for hver Meter. Da en Stigning af 1 : 100 svarer til 10 Millimeter for hver Meter, vil den altsaa fremkalde en Stigningsmodstand for et Tog, hvis Vægt er 200 Tons, medindbefattet Lokomotivet og Tenderen, som er 10 X 200 = 2000 kg. Gennemløbes Stigningen i modsat Retning, bliver den et Fald, og den forannævnte Kraft paa 2000 kg vil da virke til at for- mindske Togets Modstande og i mange Tilfælde overvinde disse, saa at Bevægelsen kan foregaa uden Anvendelse af Damp. Kurvemodstanden hidrører hovedsagelig fra en forøget Gnid- ning mellem Hjulene og Skinnerne. Lokomotiver og Vogne vil,