Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet
Forfatter: De Danske Statsbaner, Maskinafdelingen
År: 1909
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 375
UDK: 621.137
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
215
styres af en Ribbe, der kan forskydes i en tilsvarende Fordyb-
ning i Akselbakken 2, og fastholdes af Skruen 4 ved Møtrikker
paa begge Sider af Forbindelsesstykket 5. Efterspænding af Kilen
foretages, naar den underste Møtrik er løsnet, ved Hjælp af den
øverste Møtrik. Skruen 4 er vist for sig i Fig. 225 a; den har for-
oven et cylindrisk Hoved, der hviler i en tilsvarende Udskæring
i Kilen, Fig. 225 b, hvorved der opnaas en vis Bevægelighed af
Skruen i Forhold til denne, hvilket bevirker, at Skruen bliver min-
dre udsat for at knække. Kilens Anbringelse foran eller bag ved
Akselkassen er vilkaarlig, dog skal alle Kiler paa samme Loko-
motiv stedse være anbragte paa samme Side af Akselkasserne.
Kile og Skrue til Efterspænding bruges kun ved Driv- og Kobbel-
hjul. Ved Løbe- og Truckhjul er Efterspænding unødvendig, og
begge Akselbakker gøres derfor ens og faar i alt væsentligt samme
Form som i Fig. 225.
Akselgafler.
Akselgafler anvendes paa nyere Lokomotiver ved Driv- og
Kobbelhjulene i Stedet for Akselbakker og afviger fra disse der-
ved, at de er støbte af Staal i eet Stykke, der danner en For-
stærkning 1, Fig. 226, om hele Udskæringen i Hoveddrageren; de