Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet

Forfatter: De Danske Statsbaner, Maskinafdelingen

År: 1909

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 2

Sider: 375

UDK: 621.137

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
215 styres af en Ribbe, der kan forskydes i en tilsvarende Fordyb- ning i Akselbakken 2, og fastholdes af Skruen 4 ved Møtrikker paa begge Sider af Forbindelsesstykket 5. Efterspænding af Kilen foretages, naar den underste Møtrik er løsnet, ved Hjælp af den øverste Møtrik. Skruen 4 er vist for sig i Fig. 225 a; den har for- oven et cylindrisk Hoved, der hviler i en tilsvarende Udskæring i Kilen, Fig. 225 b, hvorved der opnaas en vis Bevægelighed af Skruen i Forhold til denne, hvilket bevirker, at Skruen bliver min- dre udsat for at knække. Kilens Anbringelse foran eller bag ved Akselkassen er vilkaarlig, dog skal alle Kiler paa samme Loko- motiv stedse være anbragte paa samme Side af Akselkasserne. Kile og Skrue til Efterspænding bruges kun ved Driv- og Kobbel- hjul. Ved Løbe- og Truckhjul er Efterspænding unødvendig, og begge Akselbakker gøres derfor ens og faar i alt væsentligt samme Form som i Fig. 225. Akselgafler. Akselgafler anvendes paa nyere Lokomotiver ved Driv- og Kobbelhjulene i Stedet for Akselbakker og afviger fra disse der- ved, at de er støbte af Staal i eet Stykke, der danner en For- stærkning 1, Fig. 226, om hele Udskæringen i Hoveddrageren; de