Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet
Forfatter: De Danske Statsbaner, Maskinafdelingen
År: 1909
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 375
UDK: 621.137
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
Dampens Ekspansion og Kompression.
Det er ovenfor omtalt, at Dampen, naar den ikke er i for-
bindelse med sin Stamvædske, Vandet, tilnærmelsesvis følger
Mariottes Lov, saa længe Varmegraden holdes uforandret. Den
vil altsaa udvide sig (ekspandere), naar Trykket formindskes,
og dersom den tvinges til at indtage mindre Plads (komprime
res), vil Trykket stige. Indeslutter man Damp af en vis Spænding
(d. v. s. med et vist Tryk) i en Cylinder ved Hjælp af et be-
vægeligt Stempel, som er paavirket paa den modsatte Side af en
Belastning, der ikke er stor nok til at holde Ligevægt med Dam-
pens Tryk, vil Dampen ekspandere og under sin Ekspansion
skyde Stemplet foran sig frem i Cylinderen. Dampen udfører
herved et Arbejde, som kan maales ved den hele Belastning paa
Stemplet multipliceret med den Vej, som dette har gennemløbet
i Cylinderen.
Forbrænding.
Forbrændingen af Kullene paa Risten i Lokomotivets Fyr-
kasse er en kemisk Forening af brændbare Sloffer i Kullene med
en Luftart, som kaldes Ilt, og som er en Bestanddel af den
atmosfæriske Luft.
Kemien lærer os, at de fleste Stoffer, hvoraf Legemerne i
den os omgivende Natur bestaar, er sammensatte af to eller flere
Grundstoffer, d. v. s. Stoffer, som Kemikerne ikke har kunnet
adskille i uensartede Dele eller sammensætte af saadanne ved de
Midler, der staar til deres Raadighed. Disse Grundstoffer, hvoraf
man kender ca. 80, forener sig med hverandre i ganske bestemte
Vægtforhold til saakaldte kemiske Forbindelser, der er nye
Stoffer, hvis Egenskaber man ikke ligefrem kan beregne af Be-
standdelenes. Ved den kemiske Forening af Grundstofferne ud-
vikles i Reglen Varme og undertiden tillige Lys.
Til Grundstofferne hører alle de almindelig bekendte Metal-
ler i ren Tilstand, saasom Guld, Sølv, Kobber, Jern, Tin, Bly,
Kvægsølv; endvidere Kulstof, Svovl m. fl. samt nogle Luftarter,
hvoraf Ilt, Brint og Kvælstof er de vigtigste.
De almindelig benyttede Stenkul er ikke noget Grundstof,
men indeholder foruden Kulstof ogsaa Brint, Ilt, Svovl og Kvælstof
i vekslende Mængder samt uforbrændelige Askebestanddele i større
eller mindre Grad. De brændbare Bestanddele, det er de Be-