Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet

27 standdele, som under Forbrændingen indgaar en kemisk Forening med Luftens Ilt og derved udvikler Varme, er Kulstoffet og Brinten samt delvis Svovl. Kulstoffet lindes næsten rent i Naturen som Grafit; Diamanten er rent Kulstof i krystalliseret Form. Soden, der af- sætter sig i Lampeglasset, naar en Petroleumslampe oser, bestaar ogsaa hovedsagelig af rent Kulstof. Brinten er en Luftart, som er meget lettere end den atmosfæriske Luft. I Stenkullene er den bunden til Kulstoffet og danner med dette Kulbrinter, der uddrives, naar man opheder Kullene i lukkede Beholdere (Retor- ter), og som derved giver os den almindelige Belysningsgas. I Fyret antændes Kulbrinterne og danner Flammen. De gasriges Le Kul brænder derfor med den længste Flamme. Ilten, hvis Tilstedeværelse paa Fyrstedet er en nødvendig Betingelse for Forbrændingen, findes, som ovenfor sagt, i den atmosfæriske Luft, der er en Blanding af de to Luftarter Ilt og Kvælstof. En Kubikmeter (m3) atmosfærisk Luft indeholder omtrent 210 Liter Ilt og 790 Liter Kvælstof. Efter Vægt inde- holder 100 kg atmosfærisk Luft ca. 23 kg Ilt og 77 kg Kvælstof. 1 m3 atmosfærisk Luft vejer ca. 1,293 kg, 1 m3 Ilt ca. 1,43 kg, 1 m3 Brint ca. 0,o89 kg og 1 m3 Kvælstof ca. 1,254 kg. Iltens Tilstedeværelse i den atmosfæriske Luft er en Hoved- betingelse for alt Dyre- og Planteliv paa Jorden. Ved Aande- drættet optages den gennem Lungerne af Blodet, og dens Ind- virkning paa dette er ledsaget af en Varmeudvikling, idet en Del af Blodets Stoffer indgaar kemiske Forbindelser med Ilten, altsaa forbrænder paa lignende Maade som Kullene paa Risten, og denne Forbrænding er Kilden til Legemets Varme. I et Rum, hvorfra Ilten er fjernet, kan hverken Mennesker eller Dyr leve. Kvælstoffet i Luften har i Forhold til Forbrændingen kun Betydning som Fortyndelsesmiddel, idet det mildner Iltens Virk- ning, saa at Forbrændingen bliver mindre hurtig og voldsom. Naar Kulstof forener sig med Ilt under Forbrændingen paa et Ildsted, kan der som Resultat af Forbrændingen (Forbræn- dingsprodukt) danne sig to forskellige Luftarter, nemlig Kulilte og Kulsyre. 12 Gram (g) Kulstof og 16 g Ilt forener sig saa- ledes til 28 g Kulilte, og 12 g Kulstof og 32 g Ilt forener sig til 44 g Kulsyre. Kulilten er endnu en brændbar Luftart, idet de 28 g Kulilte kan optage 16 g Ilt og danne Kulsyre, som ikke er brænd- bar. Man vil heraf se, at Brændslet ikke er fuldt udnyttet, førend alt Kulstoffet er omdannet til Kulsyre. Dersom der ved Forbrændingen i Lokomotivets Fyrkasse