Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet

28 udvikles megen Kulilte, der gaar uforbrændt bort til Skorstenen, lider man et betydeligt økonomisk Tab, thi af hele den Varme- mængde, som kan udvikles ved Kulstoffets fuldstændige For- brænding til Kulsyre, frembringes ikke mere end 3/i0, naar det kun forbrændes til Kulilte. Da Dannelsen af Kulilte næppe helt kan undgaas, gælder det altsaa om at faa denne Luftart antændt og forbrændt, medens den endnu er i Fyrkassen. Hertil kræves en høj Varmegrad og tilstrækkelig Tilførsel af Ilt, altsaa af atmosfærisk Luft, hvori denne findes. Den stærkt ophedede Murbue i Lokomotivets Fyrkasse op- varmer den gennem Fyrdøren tilledte Luft til en saa høj Varme- grad, at Luften derved bliver et virksomt Middel til at fremme Kuliltens Forbrænding til Kulsyre. Kulbrinterne, der, som ovenfor omtalt, uddrives af Kullene ved Ophedningen, forbrænder paa den Maade, at Brinten forener sig med Ilten til Vanddamp, medens Kulstoffet med Ilten danner Kulsyre. 2 g Brint og 16 g Ilt giver 18 g Vand under Udvik- ling af en Varmemængde, der er betydelig større end den, som udvikles ved Kulstoffets Omdannelse til Kulsyre. Naar Lufttilførslen er utilstrækkelig, kan det hænde, at Kulbrinterne gaar uforbrændte til Skorstenen, hvorved der selv- følgelig lides et Tab, og man maa derfor ogsaa af Hensyn til disse Luftarters Forbrænding sørge for en tilstrækkelig Tilførsel af Luft. Kemikerne kan ved en Undersøgelse af Kullene i Labora- toriet bestemme, hvor megen Ilt der behøves til den fuldstændige Forbrænding af 1 kg af en bestemt Slags Kul. Naar Størrelsen af denne Iltmængde kendes, er det let at udregne, hvor megen atmosfærisk Luft der udkræves til For- brændingen. Naar man tænker sig Askebestanddelene helt fjær- nede fra Kullene, vil der i Almindelighed behøves imellem 11,5 og 12 kg atmosfærisk Luft til Forbrænding af hvert kg Kul, hvilket svarer til omtrent 9 m3 Luft af 0 0 Varme. Den saaledes beregnede Luftmængde vil man dog ikke kunne nøjes med i Praksis, fordi det er umuligt at tilføre Fyret den paa en saadan Maade, at den overalt kommer i en saa inderlig Berøring med Brændslet, at hele dens Indhold af Ilt kan komme Forbrændingen til Gode. I Reglen maa der anvendes henimod det dobbelte af den teoretisk nødvendige Luftmængde. Herved lides et Tab, thi al den Luft, der passerer Fyrstedet, bliver op- varmet i dette, og for saa vidt den ikke udnyttes ved Forbræn- dingen, vil den altid bortføre nogen Varme til Skorstenen til