Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet
Forfatter: De Danske Statsbaner, Maskinafdelingen
År: 1909
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 375
UDK: 621.137
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
336
er det ikke altid rigtigt at knibe paa Dampen, tværtimod vil
det vise sig, at ved at lade Maskinen arbejde med kraftigere
Dampslag i nogen Tid vil Forbrændingen i et ikke for tyndt
Fyr blive stærkere og Dampudviklingen som Følge heraf større.
For at indvinde Tid eller for at fremskynde et Togs Frem-
førsel er det absolut nødvendigt ikke at spilde noget Øjeblik.
Megen Tid kan tabes ved ikke hurtigt at give Toget dets største
Hastighed samt ved at lade det »løbe Farten af sig« ind til
Stationerne; med Hensyn til Kulbesparelse er denne Kørsels-
maade ganske vist den bedste, men skal der spares Tid, maa
Maskinens fulde Trækkekraft anvendes ved Igangsætningen og
Formindskelse af Togets Fart ikke iværksættes, før Sikkerheden
for rettidig Standsning kræver det. Paa den anden Side maa
der absolut aldrig køres saa haardt, at Maskinen overanstrænges.
Er Vejrforholdene ugunstige eller Togene overbelastede, maa
der derfor hellere tabes i Køretid, end at Lokomotiverne forceres
frem, da dette giver Anledning til utætte Kedelrør og iøvrigt
ødelægger Maskinen paa mange Maader.
Med næsten hel Fyldning af Cylindrene udvikler Stats-
banernes større Persontogslokomotiver 3—6000 kg Trækkekraft,
de største (Litra P) endog ca. 8200 kg Trækkekraft, og med
denne kan et Tog, alt efter dets Størrelse og Banens Stignings-
forhold, sættes i rask Fart paa 1 å 2 Minutter, medens der meget
let vil medgaa den to- eller tredobbelte Tid, naar Fyldningen for
tidligt reduceres, altsaa naar Styringen for hurtigt efter Igang-
sætningen trækkes op mod sin Midtstilling.
Kedlens Forsyning med Vand skal, som allerede nævnt, af-
passes efter Dampspænding og Forbrug; der bør aldrig sættes
Vand paa Kedlen, naar Fyret ligger dødt, da baade Rør og Fyr-
kasse lider ved den pludselige og betydelige Afkøling, og det er
derfor forkasteligt at køre Damp og Vand bort paa en Stigning
i Haab om at kunne indvinde det forsømte paa et efterfølgende
Fald, hvor der køres med lukket Regulator, thi derved vil Kedlen
netop komme til at modtage et stort Kvantum Vand paa et
Tidspunkt, hvor Forbrændingen og altsaa ogsaa Varmeudviklin-
gen kun er svag, hvad der kan give Anledning til, at mange Rør
pludselig bliver utætte.
Af samme Grund bør Injektorerne aldrig sættes paa, naar
Fyret er udtaget eller »bakket«.
Injektorerne skal bruges skiftevis; dels vil Kedlen derved
faa tilført Vand i begge Sider, og dels kan Injektorernes Arbejds-