Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet

Forfatter: De Danske Statsbaner, Maskinafdelingen

År: 1909

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 2

Sider: 375

UDK: 621.137

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
336 er det ikke altid rigtigt at knibe paa Dampen, tværtimod vil det vise sig, at ved at lade Maskinen arbejde med kraftigere Dampslag i nogen Tid vil Forbrændingen i et ikke for tyndt Fyr blive stærkere og Dampudviklingen som Følge heraf større. For at indvinde Tid eller for at fremskynde et Togs Frem- førsel er det absolut nødvendigt ikke at spilde noget Øjeblik. Megen Tid kan tabes ved ikke hurtigt at give Toget dets største Hastighed samt ved at lade det »løbe Farten af sig« ind til Stationerne; med Hensyn til Kulbesparelse er denne Kørsels- maade ganske vist den bedste, men skal der spares Tid, maa Maskinens fulde Trækkekraft anvendes ved Igangsætningen og Formindskelse af Togets Fart ikke iværksættes, før Sikkerheden for rettidig Standsning kræver det. Paa den anden Side maa der absolut aldrig køres saa haardt, at Maskinen overanstrænges. Er Vejrforholdene ugunstige eller Togene overbelastede, maa der derfor hellere tabes i Køretid, end at Lokomotiverne forceres frem, da dette giver Anledning til utætte Kedelrør og iøvrigt ødelægger Maskinen paa mange Maader. Med næsten hel Fyldning af Cylindrene udvikler Stats- banernes større Persontogslokomotiver 3—6000 kg Trækkekraft, de største (Litra P) endog ca. 8200 kg Trækkekraft, og med denne kan et Tog, alt efter dets Størrelse og Banens Stignings- forhold, sættes i rask Fart paa 1 å 2 Minutter, medens der meget let vil medgaa den to- eller tredobbelte Tid, naar Fyldningen for tidligt reduceres, altsaa naar Styringen for hurtigt efter Igang- sætningen trækkes op mod sin Midtstilling. Kedlens Forsyning med Vand skal, som allerede nævnt, af- passes efter Dampspænding og Forbrug; der bør aldrig sættes Vand paa Kedlen, naar Fyret ligger dødt, da baade Rør og Fyr- kasse lider ved den pludselige og betydelige Afkøling, og det er derfor forkasteligt at køre Damp og Vand bort paa en Stigning i Haab om at kunne indvinde det forsømte paa et efterfølgende Fald, hvor der køres med lukket Regulator, thi derved vil Kedlen netop komme til at modtage et stort Kvantum Vand paa et Tidspunkt, hvor Forbrændingen og altsaa ogsaa Varmeudviklin- gen kun er svag, hvad der kan give Anledning til, at mange Rør pludselig bliver utætte. Af samme Grund bør Injektorerne aldrig sættes paa, naar Fyret er udtaget eller »bakket«. Injektorerne skal bruges skiftevis; dels vil Kedlen derved faa tilført Vand i begge Sider, og dels kan Injektorernes Arbejds-