Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet

Forfatter: De Danske Statsbaner, Maskinafdelingen

År: 1909

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 2

Sider: 375

UDK: 621.137

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
353 vandet afpasses saaledes, at det har en Temperatur af ca. 60 Grader i det Øjeblik, da Kedlen er klar til Udvadskning. Man kunde synes, at det var ønskeligt at afkøle Kedlen endnu mindre, men det lader sig ikke gøre, dels fordi der ikke kan vadskes ud med Vand, som er varmere end 60 Grader, af Hensyn til Udvadskningspersonalet, og dels fordi der ikke gerne maa være større Forskel paa Kedlens og Vadskevandets Temperatur end ca. 20 Grader. Den rette Afpasning af de omtalte Tempe- raturer maa ske ved Forsøg for hver enkelt Lokomotivtypes Ved- kommende, og det gælder i saa Henseende navnlig om at be- stemme, hvor stor Tenderens Beholdning af Vand maa være, for at Vandet, efter at der er »varmet tilbage« saa længe, indtil Damp- trykket i Kedlen er Nul, skal have naaet en Temperatur af ca. 65 Grader. løvrigt gaar man frem paa følgende Maade: Ved Maskinens Hjemkomst fyldes Tenderen med den ved For- søg bestemte Vandmængde, og saa snart Maskinen er paa Plads i Remisen, »varmes tilbage«, indtil Damptrykket er forsvundet. Derefter lader man Kedlen henstaa til Afkøling i 4 å 5 Timer, og i denne Tid vil Kedelvandets Temperatur synke til ca. 80 Grader, medens samtidig Tendervandet afkøles til ca. 60 Grader. Saa snart disse Temperaturer er naaede, af tappes Vandet af Ked- len, og Udvadskningen paabegyndes. Under Afkølingen saa vel som under Udvadskningen holdes Fyrdør og Askeklap lukkede. Selve Udvadskningen foretages dels ved Sprøjtning og dels ved Udkradsning og foregaar paa samme Maade, enten den ene eller den anden Afkølingsmetode benyttes. Renseklapperne paa Siden af Fyrkassen, ved Fyrkassens Dæk og i Røgkammeret aftages, Proppen i Røgkammerbunden op- tages, og man begynder med Udvadskning af Fyrkassens øvers te Del, idet Kradseren benyttes gennem Rensehullerne samtidig med, at den løsrevne Sten sprøjtes bort, hvorved Fyrkassens Dæk fuld- stændig kan renses for Sten. Ved Anvendelse af Kradser og ved Sprøjtning gennem de forreste Rensehuller i Fyrkassekappens Topplade vil en stor Del af den ved Rørvæggen mellem Rørene dan- nede Sten kunne fjernes, og det samme er Tilfældet ved Fyr- kassens Sidevægge, hvor Mellemrummene mellem Støtteboltene ved Hjælp af samtidig Kradsning og Sprøjtning vil kunne ren- gøres, idet Rensehullerne paa Fyrkassens Sider samt Pløkhullerne i Bundrammen benyttes. Paa samme Maade som Sidevæggene 23