Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet
Forfatter: De Danske Statsbaner, Maskinafdelingen
År: 1909
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 375
UDK: 621.137
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
353
vandet afpasses saaledes, at det har en Temperatur af ca. 60
Grader i det Øjeblik, da Kedlen er klar til Udvadskning.
Man kunde synes, at det var ønskeligt at afkøle Kedlen endnu
mindre, men det lader sig ikke gøre, dels fordi der ikke kan
vadskes ud med Vand, som er varmere end 60 Grader, af Hensyn
til Udvadskningspersonalet, og dels fordi der ikke gerne maa
være større Forskel paa Kedlens og Vadskevandets Temperatur
end ca. 20 Grader. Den rette Afpasning af de omtalte Tempe-
raturer maa ske ved Forsøg for hver enkelt Lokomotivtypes Ved-
kommende, og det gælder i saa Henseende navnlig om at be-
stemme, hvor stor Tenderens Beholdning af Vand maa være, for
at Vandet, efter at der er »varmet tilbage« saa længe, indtil Damp-
trykket i Kedlen er Nul, skal have naaet en Temperatur af ca.
65 Grader.
løvrigt gaar man frem paa følgende Maade:
Ved Maskinens Hjemkomst fyldes Tenderen med den ved For-
søg bestemte Vandmængde, og saa snart Maskinen er paa Plads i
Remisen, »varmes tilbage«, indtil Damptrykket er forsvundet.
Derefter lader man Kedlen henstaa til Afkøling i 4 å 5 Timer,
og i denne Tid vil Kedelvandets Temperatur synke til ca. 80
Grader, medens samtidig Tendervandet afkøles til ca. 60 Grader.
Saa snart disse Temperaturer er naaede, af tappes Vandet af Ked-
len, og Udvadskningen paabegyndes.
Under Afkølingen saa vel som under Udvadskningen holdes
Fyrdør og Askeklap lukkede.
Selve Udvadskningen foretages dels ved Sprøjtning og dels
ved Udkradsning og foregaar paa samme Maade, enten den ene
eller den anden Afkølingsmetode benyttes.
Renseklapperne paa Siden af Fyrkassen, ved Fyrkassens Dæk
og i Røgkammeret aftages, Proppen i Røgkammerbunden op-
tages, og man begynder med Udvadskning af Fyrkassens øvers te
Del, idet Kradseren benyttes gennem Rensehullerne samtidig med,
at den løsrevne Sten sprøjtes bort, hvorved Fyrkassens Dæk fuld-
stændig kan renses for Sten. Ved Anvendelse af Kradser og ved
Sprøjtning gennem de forreste Rensehuller i Fyrkassekappens
Topplade vil en stor Del af den ved Rørvæggen mellem Rørene dan-
nede Sten kunne fjernes, og det samme er Tilfældet ved Fyr-
kassens Sidevægge, hvor Mellemrummene mellem Støtteboltene
ved Hjælp af samtidig Kradsning og Sprøjtning vil kunne ren-
gøres, idet Rensehullerne paa Fyrkassens Sider samt Pløkhullerne
i Bundrammen benyttes. Paa samme Maade som Sidevæggene
23