Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet

354 renses Bagvæggen gennem de derværende Rensehuller. Er Fyr- kassen fuldstændig ren, føres en lang Kradser, der maa kunne naa helt til Rørvæggen, gennem Røgkammerhullet, og den Sten, der har dannet sig i Bunden af Kedlen og er falden ned, kradses ud, ligesom Undersiden af Rørene renses; derefter aftages de underste Renseklapper paa Fyrkassen, Sprøjteslangen føres til Røgkammeret, og nu skylles al den løse Sten ned ved Fyrkassens Forvæg, hvorfra den fjernes sammen med det udløbende Vand. Er Rundkedlen ren, foretages Rensning af Fyrkassens underste Del, idet Sprøjte med forskellig formede Straalerør samt Krad- sere anvendes skiftevis i alle Rensehullerne, og idet de Huller, hvor- igennem man ikke vil have Udløb, midlertidig lukkes med en Træ- prop, saa at hele Rummet fuldstændigt befries for Sten. Hver anden Maaned skal der paa en Udvad skedag foretages Eftersyn af Fyrkassen for at konstatere, al Udvadskningerne i den foregaaende Periode er udførte med tilstrækkelig Omhu. I den Anledning aftages alle Klapper, og ved at føre Lys ind gennem de forskellige Rensehuller undersøger man, om Mellemrummet mellem Fyrkassekappe og Fyrkasse samt dennes Dæk er rent; viser det sig, at der er Partier, som er tilsatte med Sten, maa denne fjer- nes, inden Udvadskningen kan betragtes som endt. Udvadskning er ikke et Arbejde, der skal udføres, blot fordi det er en Ordre, men fordi det er en absolut Nødvendighed for Maskinens fortsatte Anvendelse, thi har en Maskine blot kørt noget længere end normalt efter Udvadskning, vil det vise sig, at Vandet bliver plumret og uroligt; i hvor høj Grad dette er Tilfældet, vil dog afhænge af Vandets Beskaffenhed, og at give Kedlen frisk Vand vil kun hjælpe ganske kort Tid men ikke fjerne den dannede Sten. Denne kan være højst forskellig efter Vandets Haardhed og Beskaffenheden af de deri opløste Stoffer. Saakaldt haardt Vand — Vand, der indeholder megen kulsur eller svovlsur Kalk — sætter som Regel megen Sten, der, hvis den ikke fjernes i Tide, dels vil hæmme Kedlens Dampudviklingsevne, da den er en slet Varmeleder, dels gøre direkte Skade paa Kedlen, idet de af Sten dækkede Partier opvarmes stærkere, fordi de ikke bliver afkølede ved direkte Berøring med Vandet og derfor kan slaa Buler eller revne; men selv om det ikke kommer saa vidt, vil Stendannelse altid let give Anledning til Utætheder baade ved Rør og Støttebolte. Vand, der kun indeholder kulsur Kalk, giver en kornet, løst liggende Sten, der let lader sig bortskylle, undertiden ogsaa kun en dyndet Masse, der slet ikke stivner.