Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet
Forfatter: De Danske Statsbaner, Maskinafdelingen
År: 1909
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 375
UDK: 621.137
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
354
renses Bagvæggen gennem de derværende Rensehuller. Er Fyr-
kassen fuldstændig ren, føres en lang Kradser, der maa kunne
naa helt til Rørvæggen, gennem Røgkammerhullet, og den Sten,
der har dannet sig i Bunden af Kedlen og er falden ned, kradses
ud, ligesom Undersiden af Rørene renses; derefter aftages de
underste Renseklapper paa Fyrkassen, Sprøjteslangen føres til
Røgkammeret, og nu skylles al den løse Sten ned ved Fyrkassens
Forvæg, hvorfra den fjernes sammen med det udløbende Vand.
Er Rundkedlen ren, foretages Rensning af Fyrkassens underste
Del, idet Sprøjte med forskellig formede Straalerør samt Krad-
sere anvendes skiftevis i alle Rensehullerne, og idet de Huller, hvor-
igennem man ikke vil have Udløb, midlertidig lukkes med en Træ-
prop, saa at hele Rummet fuldstændigt befries for Sten.
Hver anden Maaned skal der paa en Udvad skedag foretages
Eftersyn af Fyrkassen for at konstatere, al Udvadskningerne i den
foregaaende Periode er udførte med tilstrækkelig Omhu. I den
Anledning aftages alle Klapper, og ved at føre Lys ind gennem de
forskellige Rensehuller undersøger man, om Mellemrummet mellem
Fyrkassekappe og Fyrkasse samt dennes Dæk er rent; viser det
sig, at der er Partier, som er tilsatte med Sten, maa denne fjer-
nes, inden Udvadskningen kan betragtes som endt.
Udvadskning er ikke et Arbejde, der skal udføres, blot fordi
det er en Ordre, men fordi det er en absolut Nødvendighed for
Maskinens fortsatte Anvendelse, thi har en Maskine blot kørt
noget længere end normalt efter Udvadskning, vil det vise sig,
at Vandet bliver plumret og uroligt; i hvor høj Grad dette er
Tilfældet, vil dog afhænge af Vandets Beskaffenhed, og at give
Kedlen frisk Vand vil kun hjælpe ganske kort Tid men ikke
fjerne den dannede Sten. Denne kan være højst forskellig efter
Vandets Haardhed og Beskaffenheden af de deri opløste Stoffer.
Saakaldt haardt Vand — Vand, der indeholder megen kulsur eller
svovlsur Kalk — sætter som Regel megen Sten, der, hvis den
ikke fjernes i Tide, dels vil hæmme Kedlens Dampudviklingsevne,
da den er en slet Varmeleder, dels gøre direkte Skade paa Kedlen,
idet de af Sten dækkede Partier opvarmes stærkere, fordi de
ikke bliver afkølede ved direkte Berøring med Vandet og derfor
kan slaa Buler eller revne; men selv om det ikke kommer saa
vidt, vil Stendannelse altid let give Anledning til Utætheder baade
ved Rør og Støttebolte. Vand, der kun indeholder kulsur Kalk,
giver en kornet, løst liggende Sten, der let lader sig bortskylle,
undertiden ogsaa kun en dyndet Masse, der slet ikke stivner.