Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet
Forfatter: De Danske Statsbaner, Maskinafdelingen
År: 1909
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 375
UDK: 621.137
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fyrbøderen vil snart blive til en vis Grad fortrolig med at
bruge sin Skovl og sine Smørekander m. m., men dette er ikke
tilstrækkeligt, han skal lære at udføre sit Arbejde paa den hur-
tigste, letteste og mest økonomiske Maade, uden at den Omhu,
som Arbejdet kræver, tilsidesættes derved. Denne Færdighed
naas imidlertid først ved længere Tids Øvelse, men der kan
hjælpes betydeligt derpaa ved, at Føreren stiller sin gennem Aar
indvundne Erfaring til Disposition.
Dette bør Føreren aldrig undlade men derimod erindre, at
han ikke alene skal undervise Aspiranten i dennes specielle Ger-
ning, Fyring, Smøring m. m. men ogsaa vejlede ham i de Disci-
pliner, som er Eksamensfag. Foruden dette bør Føreren aldrig
glemme, at det er en vordende Lokomotivfører, der er overgivet
ham til Uddannelse, og at det gælder om at bibringe Aspiranten
en saa omfattende Viden som muligt ogsaa om den Del af Tje-
nesten, der særlig paahviler Føreren.
Dels vil Førerens Tjeneste herved i høj Grad lettes, fordi
Fyrbøderen, naar han fuldt ud kender Førerens Tjeneste, ganske
anderledes vil kunne lægge sit Arbejde til Rette; men dels vil det
tillige være nødvendigt, fordi det Tilfælde kan indtræffe, at Fyr-
bøderen maa træde hjælpende til eller endog overtage hele Tje-
nesten.
For den intelligente Fører bør den Tid, da han frygter for, at
Fyrbøderen ved at faa alt at vide skulde blive lige saa dygtig
som han selv, være et overstaaet Stadium; han bør tværtimod
søge dette naaet ved at give Fyrbøderen alle de Vink, der kan
tjene til den fyldigst mulige Uddannelse.
Sikkert vil det vise sig, at den Fører, der rigtig vil ofre sig
for Aspirantens Uddannelse ved fra Begyndelsen af at give ham
den rette Forstaaelse af hans Tjeneste, lære ham det rette Greb
paa hans Arbejde, vil faa sin Tilfredsstillelse i at se sit eget Ar-
bejde lettet ved den lærvillige Elevs punktlige og omhyggelige Ud-
førelse af sin Gerning.