Frikonkurrencen Og Socialismen

 171 »Det er ikke blot al Tid ubilligt, altsaa i Grunden uretfærdigt, at Jorden, som vi alle skal leve af, falder i nogle faa Rigmænds Hænder, saa hele det øvrige Folk maa leve af Haanden i Munden, men det er tillige nu om Stunder rent ødelæggende«. »Ethvert Folk er sit Fædrelands Grundejer og kan aldrig retmæssig ved nogen Lov tabe sin Ejendomsret, saa det er kun Nytten og Brugen af Jorden, der ret- mæssig kan fordeles ved Landsloven og blive Gen- stand for Køb og Salg, og disse Ting bør da ordnes ved Love, som har fælles Bedste for Øje og tager særlig Hensyn til Landets Forsvar og Landefredens Haandhævelse. Hvad Juristerne kalder fuld Ejendomsret, som man kan have over sine Penge, sine Klæder og sit Boskab, det har ingen selv over sit Hus, og ingen uden hele Folket over Jorden, som skal føde det«.*) I 185° udtaler Herbert Spencer i sin Social- Statics: »Vi har her kun at undersøge, hvilken Kendelse der maa gives ved fuldstændig Upartiskhed i Sagen. Og denne Kendelse indeholder en Protest imod enhver eksisterende Fordring paa individuel Ejendomsret til Jorden og erklærer, at trods alle Sædvaner og Love staar i det store Menneskeslægtens Ret til Jorden frem- deles ved Magt«. I en Doktordisputats ved Universitetet i Cambridge i 1889 udtaler S. W. Thackeray sig, som følger: »Den absolute Ejendomsret til Jord som en lovlig Institution er i Modstrid med og ødelæggende for den naturlige Ret til Livet, den naturlige Ret til Friheden, den naturlige Ret til Frugten af Arbejdet, den natur- lige Ret til Forfølgelsen af Lykken. Individernes Ret til en lige Del i Jorden er lige og uafhændelig. ') Danskeren 39 Nr- i849-