Frikonkurrencen Og Socialismen
Forfatter: Fernando Linderberg
År: 1895
Forlag: J.D. Qvist & Komp.
Sted: København
Sider: 264
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
219
ved det Indskud, der kan gøres i Menneskehedens
fælles Kultur, kan et Folk godtgøre sin Ret til at
eksistere.
Ingen har derfor mindste Ret til at beskylde nogen
for Mangel paa Fædrelandskærlighed, fordi de hævder,
at Kampen mellem civiliserede Folk skal afgøres paa
samme Maade som mellem Klasser og Partier: ved
aandelige Vaaben.
Allerede nu vilde Danmark maaske bedst kunne
hævde sin Stilling ved Afskaffelsen af den staaende
Hær. Men Fredsbevægelsen vil kun være i Stand til
at sejre i Pagt med den sejrende Socialisme.
Ved at muliggøre Afskaffelsen af den staaende
Hær vil Socialismen hidføre to overordentlige Fremskridt:
i) et økonomisk Fremskridt ved at spare de over-
ordentlige Pengemidler, som Militarismen sluger;
2) et sædeligt Fremskridt ved at standse Menneske-
slagteriet paa Slagmarkerne.
Det første vil bevirke, at de indvundne Kapitaler
enten kan bruges til andre almennyttige Formaal eller
til højere Vederlag for Arbejdet.
Det andet vil højne hele Slægtens Moral og Ka-
rakter. Hvad det betyder i I?olkenes Liv, at hele den
mandlige Ungdom systematisk opdrages og dygtiggøres
til at bruge skarpe Vaaben mod levende Mennesker,
er det vanskeligt at vurdere. Sikkert er det, at heri
ligger en vældig Hemsko for Udviklingen af sand
Anerkendelse af Menneskeværd.
Ingen føler dette bedre end de, der tænker dybest
og alvorligst over deres Pligter som kristne Mennesker.
De opdrages til Tro paa Kirkens Almindelighed
og paa de Kristnes Fællesskab ud over den hele vide
Jord. De slutter deres ugentlige Gudstjenester med
Bønnen til Gud om, at Kærligheden maa blive bræn-
dende mellem de Kristne indbyrdes.