Frikonkurrencen Og Socialismen

For Joderne stod Gud som den strænge, den straf- fende Dommer, der kun kunde sones ved Ofring. Jesus lærte Menneskene at opfatte Gud som Kærlig- heden selv, der staar i samme Forhold til Menneskene som den gode Fader til sine Børn. Han er derfor let tilgængelig. Blot Menneskene er oprigtige, erkender deres Synd og vender sig med Tillid til Gud, saa vil han til enhver Tid komme dem i Møde med aabne Arme som Faderen i Lignelsen om den forlorne Søn, skænke dem sin Tilgivelse for begaaet Synd og udruste dem med Kraft til at lægge Synden af. Dette var, hvad Jesus vidnede om Troen. Hvad der senere kom frem af Troslære og dogmatiske Former kunde have sin Betydning. Men medens selve Tros- indholdet har Evighedsværdi, kunde Trosformerne kun have Tidsværdi: De maatte være Udtryk for cle Menneskers Erkendelsesstandpunkt, som affattede Læten og Formerne, hvoraf atter følger, at de maa veksle med den fremadskridende Erkendelse, der gaar fra Klarhed til Klarhed. Medens vi derfor bevarer Troen som Livets stær- keste aandelige Bærekraft, siger vi med Skjalden: »lad synke brat og falde de Skillerum og Skranker alle, som Kød har rejst i Aandens Hus, ti almindelig er Kristi Kirke, for alle Folk et Bedehus. Vi maa komme dertil, at hver den, der i Jesu Navn kan bede sit Fadervor, ikke blot maa være velkommen i Kirkerne, men maa kunne drages dertil og gøre Erfaring om, at han der kan hente Næring- for sin Sjæl, selv om han nok saa meget er paa Kant med Lærebegreberne, selv om han har nok saa frie Meninger eller slet ingen Meninger om cle dogmatiske Former.