Frikonkurrencen Og Socialismen

253 Som Træet skal kendes paa dets Frugt, saaledes skulde Prøvestenen for, om Menneskene ejede den rette Tro, være det, om de øvede de rette Gerninger. »Ikke enhver, der siger Herre, Herre, skal inclgaa i Himmeriges Rige, men den, som gør min Faders Vilje, som er i Himlen.« »Værer fuldkomne, ligesom eders Fader i Himlen er fuldkommen.« ■Hvem, som gør min Faders Vilje, er min Brodér og Søster.« »Lader eders Lys skinne for Menneskene, at de ser eders gode Gerninger og ærer eders Fader, som er i Himlen.« Ved et Liv i Tro for at opfylde Jesu Befalinger er det, at de Kristne skal danne et Samfund, et nyt Rige, der skal virke som Kraften og Saltet i Folket og lyse ud over Verden som Staden paa Bjærget. At Jesus endogsaa lægger større Vægt paa, at Menneskene opfylder hans Bud, end at de kalder ham Herre, har han vist i Lignelsen om de to Sønner, hvoraf den ene vel lovede at gaa til Arbejde i Vin- gaarden, men ligefuldt ikke gik, medens den anden nægtede at gaa, men gik alligevel. Det er den sidste, der prises som den, der gør Faderens Vilje. Men hvad er da Faderens Vilje, hvad er det for Befalinger, der skal opfyldes, hvad er det for Gerninger, der skal øves? De kan samles i de to Hovedbud, der tjener som de alt beherskende Forskrifter for Livet i det ny Rige: Retfærdighed og Kærlighed. Menneskene skal først og fremmest søge, leve og virke for Guds Rige og hans Retfærdighed. Opfyldelsen af dette Bud sætter Jesus saa højt, at han paa Forhaand priser dem salige og lover dem Himmerige, der hungrer og tørster efter, kæmper og lider for Retfærdighedens Skyld. Budet om Kærligheden er ogsaa fuldstændig for- pligtende: