Frikonkurrencen Og Socialismen

 262 nationale Guder blev repræsenterede i selve det romerske Panteon. Hvad der oprørte Romerne, var netop den fuld- stændige ny Sædelighedsbetragtning, der hævede selv den fattigste Person, selv den foragteligste Træl til en selv med den øverste Hersker ligestillet Personlighed. Deri laa Revolutionen, som vakte Hedningernes Fjendskab og tændte Martyrernes Baal. Forhaabentlig er Baalene som Kampmiddel for stedse forsvundne fra den civiliserede Verden. Men saa meget er vist: blev Kristendommens sædelige Idealer paa ny rejst med Aand og Kraft i Overens- stemmelse med Jesu Kristi egne Befalinger, da vilde det hurtig være forbi med Kirkens Stilling som kon- servativ Magt og med det hidtilværende Forbund mellem Tronen og Alteret. I denne Retning er det, at den imødesete kirke- lige Fornyelse maa gaa. I samme Grad, som den vinder frem, vil ganske uvilkaarligt det naturlige For- hold blive tilvejebragt mellem Kristendommen og den sociale Bevægelse. Vi vil da blive fri for disse dum-theologiske Ind- vendinger om Ynglingen, der forlanger, at Jesus skal skifte Arv, og Trællen Onisimus, hvilke vi hører i 99 af 100 Tilfælde, hvor der forhandles om Kristen- dommens og Socialismens gensidige Stilling. Ingen forlanger, at Kirken skal virke som Skifteret! Ingen forlanger, at Kirken skal godkende, at Arbejderne løber af Tjeneste! Ingen forlanger overhovedet, at Præsterne skal være Nationaløkonomer eller politiske Agitatorer! Vi forlanger kun, at Præsterne foruden at vidne om den Tro, der kan flytte Bjærge, skal indskærpe, at Troens Kraft skal bruges til gode Gerninger. Vi for- langer kun, at Præsterne skal indskærpe Jesu egne Be- falinger og derigennem lofte de sædelige Idealer, ud- dybe den etiske Retserkertdelse, fremkalde Ansvars-