Dansk Brygmester-Forening
Prisopgave 1912, 2den Pris
Forfatter: K. L. Tidmand
År: 1912
Forlag: Dansk Brygmester-Forening
Sted: København
Sider: 37
UDK: 663.4
„Indenfor hvilke Omraader er det en Brygmesters Pligt at vaage over, at Bryggeriets Drift gennemføres med størst mulig Økonomi, og hvorledes opnaas denne?“
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Økonomisk forsvarligt er absolut: Kold Føring af Mal-
ten, en Spiringstid af 8—9 Døgn og hellere for lidt opløst
end overopløst Malt.
Det er formentlig vel anbragt paa dette Sted, at sige et
Par Ord om Kastningen. Denne er et udmærket Middel til
at hindre for stærk Temperaturstigning; men samtidig med
at man kaster, lufter man ogsaa Stykket stærkt, saa at der
indtræder en forøget Iltning. Man maa jo erindre, at den
Kulsyre, der findes i Stykket, er hæmmende for Spiringen.
Ofte vil derfor en Pløjning af Stykket muligvis være bedre
paa sin Plads end Kastning.
I denne Sammenhæng skal jeg nævne et Forsøg udført
med ensartet mährisk Byg støbt og maltet samtidig, men
med den Forskel, at medens en Del deraf kastedes hele
Tiden, blev en anden Del deraf kastet første Dag og i Re-
sten af Tiden kun pløjet. Malten viste absolut ingen For-
skel, hverken med Hensyn til Spiring eller til Opløse-
lighed.
I økonomisk Henseende havde dette Forsøg Interesse
derved, at en Mand pløjede 4 Stykker i samme Tid som han
kastede 1 Stykke.
For at opnaa god Opløsning anvender man til Tider det,
Tyskerne kalder »Greifenlassen«, hvilket som bekendt be-
staar deri, at man lader Malten paa 6—8 Dag ligge uden
Kastning i 24 Timer eller mere. At dette er uheldigt for
Malt, som skal anvendes til lyse Ølsorter, interesserer ikke
saa meget i denne Sammenhæng, som at Maltningssvindet
forøges derved.
En nogenlunde rigtig talmæssig Opstilling af Tabet ved
Iltning lader sig kun gøre ved Bestemmelse af Maltspire-
procenten.
Under en Maltspireprocent af 3,0 tør man næppe komme,
almindeligvis kan man uden Skade gaa til 3,5 %, Til en
Maltspireprocent af 3,5 svarer imidlertid et Tab af Kulhy-
drater, som ved Iltning er omdannet til Kulsyre og Vand,
af ca. 5 °/0. Til en Maltspireprocent af 5,0 svarer et Tab af
8,0 %. Det vil altsaa sige, at gaar man fra 5 / Maltspirer