Dansk Brygmester-Forening
Prisopgave 1912, 2den Pris

9 tet, navnlig til des Holdbarhed, være saa høj som Hensynet til Farven og de øvrige Fordringer, man stiller til Malten, tillader. Paa ovenstaaende Punkter gør man bedst i ikke at til- stræbe yderligere Sparsommelighed, ej heller forsøge at for- øge Køllernes Kapacitet. Med Hensyn til Kulforbruget kan der derimod gøres noget. Med middelgode Stenkul maa et gennemsnitlig Kulforbrug af 15—20 kg. pr. 100 kg. færdig Malt betragtes som normalt. Stiger Forbruget af Kul der- imod til 30—40 kg. pr. 100 kg. Malt, tyder det paa, at der paa et eller andet Punkt er noget at rette. Kulforbruget stiger f. Eks., naar Fyrene, Røgkanaler og Skorstene renses for sjældent. Unødvendig Kultab faar man ogsaa, hvis man lader mere Luft gaa gennem Malten end højst nødvendigt. Reguleringen af Luftgennemstrømningen er et Arbejde, som ikke alene kræver megen Omsigt og Erfaring fra Bryg- mesterens Side, men ogsaa stiller visse Krav til Intelligens hos de Folk, der skal passe Fyr og Luftspjæld. Vejrligets Indflydelse paa Lufttrækket er af stor Betyd- ning; baade Vindretningen, Vindstyrken og Luftens Tempe- ratur spiller en Rolle, hvis Størrelse man kun ved Erfaring kan blive Herre over. Den nødvendige Luftmængde varierer tillige med Luftens Fugtighedsgrad, thi jo højere denne er, jo mere Luft maa passere gennem Malten; og omvendt er mindre Luftmængde nødvendig, naar Luften indeholder ringe Fugtighed. Dette Forhold kan man drage nogen Nytte af, idet man i tørt Vejr kan lægge et tykkere Maltlag paa Flagerne end i fug- tigt Vejr. Lufttilførslen bør altsaa indskrænkes til det tilladelige Minimum, dog saaledes at lys Malt ved en Temperatur af 55 Gr. C. endnu indeholder 6—7 %/ Vand og de mørkere Maltsorter 15—20 °/ Vand ved 75 Gr. C. Disse Angivelser kunne dog kun betragtes som Holdepunkter.