Dansk Brygmester-Forening
Prisopgave 1912, 2den Pris
Forfatter: K. L. Tidmand
År: 1912
Forlag: Dansk Brygmester-Forening
Sted: København
Sider: 37
UDK: 663.4
„Indenfor hvilke Omraader er det en Brygmesters Pligt at vaage over, at Bryggeriets Drift gennemføres med størst mulig Økonomi, og hvorledes opnaas denne?“
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
megen Kogning kunde muligvis ogsaa her en Kombination
med Kubbessa's Metode være paa sin Plads.
Kubessas Brygningsmethode synes forøvrigt at være
glemt; det har i hvert Fald ikke været mig mulig at finde
noget Bryggeri, hvor den anvendes.
Med Undtagelse af den schmidtske Metode tager de for-
skellige Mæskemetoder, — hvoraf jeg kun har nævnt de vig-
tigste, — i større eller mindre Grad Afstand fra den gamle
Tremæskemetode. De har dog langtfra formaaet at give
denne Dødsstødet, tvertimod den gamle 1remæskemetode
befinder sig i bedste Condition. Bryggeren er Praktiker og
Tremæskemetoden er Praktikerens, den har intet med Teori
at skaffe. Tremæskemetoden er opstaaet ad Erfaringernes
trange Vej hos de gamle bayerske Bryggere, og den har be-
vist sin Berettigelse saaledes, at end ikke Windisch har kun-
net rette Angreb paa den, hvor det kun gjaldt om at forar-
bejde mørk, høj aftørret Malt; hvor der derimod anvendes
lys, lavt aftørret Malt med megen Diastase, har man fundet
Anledning til en Kritik som imidlertid kun har gavnet Tre-
mæskemetoden. Der findes næppe den Brygger, der ikke er
konservativ med Hensyn til det gamle og gennemprøvede,
han vil nu ikke stole udelukkende paa andres Erfaring, og
deri har han utvivlsomt Ret, han maa selv prøve sig frem
og først efter indgaaende Forsøg beslutte sig til at ændre
sin Mæskemetode.
Jeg sagde, at Angrebene har gavnet Tremæskemetoden,
— og det er ogsaa rigtigt. Bryggerne har lært en stor Del
deraf, og megen gammel Slendrian er bleven bandlyst af
Bryghuset, og derved er Metoden bleven mindre tidsspil-
dende og som Følge deraf mere praktisk. Bryggeren har
lært mere endnu; han har lært at ændre sit Arbejde noget
efter Maltens Kvalitet, dog ikke saaledes, at det er ham li-
gegyldigt, om Malten er god eller daarlig, men han har lært
at mildne Følgerne af den daarlige Malt, og han har lært,
at kun ved at bevæge sig i Yderligheder kan han gøre Skade.
Hermed har jeg søgt at give en kortfattet Oversigt over
de vigtigste af de Forslag og Metoder, der er fremkomne paa