Dansk Brygmester-Forening
Prisopgave 1912, 2den Pris

13 »Mæskekunsten«s Omraade. Jeg har søgt at sammenstille dem paa en overskuelig Maade uden at gaa alt for meget i Detailler, søgt at give et Indtryk af hver Metodes Fordele og Mangler. Til Slut vil jeg blot sige, at ligesom der gen- nem engelsk Tovværk gaar en rød Traad som Kendetegn, bør der gennem enhver Bryggers hele Virken gaa en rød Traad, og det er Bestræbelsen for til enhver Tid at sætte Produktets Kvalitet over Udbyttet, thi netop det, at dansk Ølindustri til enhver Tid kan staa paa et højt Standpunkt, vil i det lange Løb give den Støtte mod fanatiske Angreb. Efter dette lille Sidespring vil jeg gaa over til den rent praktiske Side af Bryghusarbejdet. Maltens Knusning. Den Knusning, som teoretisk set skulde give det bedste Ekstraktudbytte, er naturligvis Knus- ning til Finmel. Dette lader sig imidlertid kun gøre, hvor der arbejdes med Mæskefilter — eller efter Schmidt's Me- tode — og selv der foretrækkes ret ofte lidt grovere Knus- ning, Hvor der arbejdes med Sikar — og det er jo det al- mindeligste — kan der gives den Regel, at jo bedre Malten er opløst, jo finere kan den males, og omvendt jo daarligere Opløsningen er, jo grovere maa der males for at faa Ma- sken udvandet. Forudsat er det naturligvis, at det tilstræ- bes at faa Skallerne saa hele som muligt. Af det her nævnte fremgaar, at Bryggeren er nødt til at ændre sin Mølleindstilling ret hyppig og i alt Fald som Re- gel ved Overgang fra Malt fra en Silo til Malt fra en anden eller ved Overgang fra en Maltlevering til den næste. Med de moderne Mølleværker — med 4 og 6 Valser — er det muligt at faa Malten knust saa ideelt, som det vist- nok kan naas, saa her er Bryggeren fra Mølleindustriens Side hjulpen umaadelig langt frem; ja der paastaas endog, at det store Bryghusudbytte, der kan naas med Mæskefiltret, udelukkende skyldes Anvendelse af de bedste Møller. Om Anvendelse af Raafrugt — Ris eller Majs — skal jeg kun sige, at heri ligger næppe nogen Økonomi. Lad os