Dansk Brygmester-Forening
Prisopgave 1912, 2den Pris
Forfatter: K. L. Tidmand
År: 1912
Forlag: Dansk Brygmester-Forening
Sted: København
Sider: 37
UDK: 663.4
„Indenfor hvilke Omraader er det en Brygmesters Pligt at vaage over, at Bryggeriets Drift gennemføres med størst mulig Økonomi, og hvorledes opnaas denne?“
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
stille et lille Regnestykke op. Vi gaar ud fra, at Malten
koster Kr. 22,00 pr, kg. og at Ris f. Eks, koster Kr. 24.00
pr. 100 kg. endvidere at der findes 75 °/0 Ekstrakt i Malten
og 81 %/ i Raafrugt. Disse Tal kan næppe kaldes tenden-
tiøse.
1 kg. Ekstrakt i Malt koster da 22,00:75 29,33 Øre.
1 » » » Raafrugt » 24,00:81 = 29,63 »
Hertil kommer et forøget Dampforbrug ved Kogning af
Raafrugten, saa at Prisen pr. kg. Ekstrakt af denne gaar
yderligere op.
Enhver Brygger er jo forøvrigt i Stand til at opstille Reg-
nestykket for sin egen Bedrift og afgøre, om det er økono-
misk for ham at bruge Raafrugt eller ej. Amerikanske
Bryggere bruger indtil 60 °/0 Raafrugt, men Prisen paa Ris
og Majs stiller sig ogsaa gunstigere for den amerikanske
Brygger end for den danske.
Grunden til Raafrugternes Anvendelse har oprindelig
været den, at disse praktisk talt ikke indeholdt Kvælstof,
og at man derfor mente at faa et mere holdbart Produkt,
naar man anvendte Raafrugt. Imidlertid er det jo ikke Æg-
gehvidestoffernes Mængde, men den Form, hvori de fore-
kommer, der er det afgørende for det pasteuriserende Øls
Holdbarhed.
Man maa nu ikke glemme, at Anvendelse af Raafrugt
spiller en Rolle med Hensyn til Farven af de lyse Ølsorter;
med saa lys Byg som Høsten 1911 spiller dette ikke saa
stor en Rolle, men der har jo været Aar, hvor det næsten
ikke har været muligt at fremstille 01 tilstrækkelig lyst med
Malt af dansk Byg.
Der kan siges mange Ting baade for og imod Anvendelse
af Ris eller Majs; men da dette ikke hører ind under Ram-
merne for denne Afhandling, skal jeg ikke komme nærmere
ind herpaa.
Indmæskningens Betydning med Hensyn til Ekstraktud-
byttet i Bryghuset er ikke stor, men den kan dog ikke lades
ude af Betragtning. Hvad det drejer sig om i denne Sam-
menhæng, er Spørgsmaalet, om man skal mæske tyndt eller