Dansk Brygmester-Forening
Prisopgave 1912, 2den Pris
Forfatter: K. L. Tidmand
År: 1912
Forlag: Dansk Brygmester-Forening
Sted: København
Sider: 37
UDK: 663.4
„Indenfor hvilke Omraader er det en Brygmesters Pligt at vaage over, at Bryggeriets Drift gennemføres med størst mulig Økonomi, og hvorledes opnaas denne?“
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
løsning. Paa den anden Side maa man heller ikke lade før-
ste Urt løbe for rask fra, thi det vil resultere i, at Masken
trækker sig sammen, saaledes at Urten ikke kan komme igen-
nem, og man nødsages til at hakke op.
Naar Urtens Overflade synker ned, saaledes at Maskens
Overflade begynder at vise sig over Urten, aabnes for Ef-
tergydningsvandet, og man lader dette drive første Urt foran
sig, her maa man for at undgaa overflødig Blanding af første
Urt og Vandet passe det rette Tidspunkt, hvilket er det Øje-
blik, da Urtens og Maskens Overflade er den samme. Efter
at der er aabnet for Eftergydningsvandet er det nødvendigt,
hvis der er Overdejg, at hakke Maskens Overflade op en
Gang, dette har ingen Indflydelse paa Udklaringen, der kan
fortsættes, uden at Urten bliver uklar, naar man ikke kom-
mer for dybt med Ophakkeren.
Er første Urt løbet fra, hakkes op under stadig Tilløb af
Eftergydningsvand, derefter Forklaring og Udklaring til
Kedlen er »fuld«. Under- Udklaringen kan det foruden den
nævnte ene Ophakning blive nødvendigt at hakke op en
Gang til, men mere end 2 Ophakninger skulde ikke være
nødvendige; heri er selvfølgelig ikke medregnet eventuelle
Ophakninger for at bryde Overdejgen,
Medens Bryggeren med Hensyn til sin Arbejdsmaade
ved Udklaringen maa prøve sig frem og finde, hvad der gi-
ver det største Ekstraktudbytte i hans Bedrift, er det en an-
den Sag med Eftergydningsvandets Temperatur. Jo varmere
Eftergydningsvand man bruger, jo større Udbytte faar man,
dog bør man være opmærksom paa, at bruges for varmt Ef-
tergydningsvand gaar uomdannet Stivelse med i Urtkedlen,
og ved Jodprøven faar man da Stivelsereaktion. Reglen bør
da være den, at man tvinger Eftergydningsvandets Tempe-
ratur saa højt op som muligt uden at faa Stivelse med i Urt-
kedlen. Der er jo imidlertid ingen Regler uden Undtagelser
og som bekendt skyldes jo netop det gode Ekstraktudbytte,
der kan naas ved Anvendelse af Schmidts Metode, det var-
me Eftergydningsvand — saa nær Kogepunktet som muligt.
Ogsaa hvor man ikke bruger Schmidts Metode kan Efter-
gydningsvandets Temperatur sættes op, naar man blot sør-
ger for, at den overskydende Diastase fra første Urt faar