ForsideBøgerDansk Brygmester-Forening…sopgave 1912, 2den Pris

Dansk Brygmester-Forening
Prisopgave 1912, 2den Pris

Forfatter: K. L. Tidmand

År: 1912

Forlag: Dansk Brygmester-Forening

Sted: København

Sider: 37

UDK: 663.4

„Indenfor hvilke Omraader er det en Brygmesters Pligt at vaage over, at Bryggeriets Drift gennemføres med størst mulig Økonomi, og hvorledes opnaas denne?“

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 48 Forrige Næste
17 løsning. Paa den anden Side maa man heller ikke lade før- ste Urt løbe for rask fra, thi det vil resultere i, at Masken trækker sig sammen, saaledes at Urten ikke kan komme igen- nem, og man nødsages til at hakke op. Naar Urtens Overflade synker ned, saaledes at Maskens Overflade begynder at vise sig over Urten, aabnes for Ef- tergydningsvandet, og man lader dette drive første Urt foran sig, her maa man for at undgaa overflødig Blanding af første Urt og Vandet passe det rette Tidspunkt, hvilket er det Øje- blik, da Urtens og Maskens Overflade er den samme. Efter at der er aabnet for Eftergydningsvandet er det nødvendigt, hvis der er Overdejg, at hakke Maskens Overflade op en Gang, dette har ingen Indflydelse paa Udklaringen, der kan fortsættes, uden at Urten bliver uklar, naar man ikke kom- mer for dybt med Ophakkeren. Er første Urt løbet fra, hakkes op under stadig Tilløb af Eftergydningsvand, derefter Forklaring og Udklaring til Kedlen er »fuld«. Under- Udklaringen kan det foruden den nævnte ene Ophakning blive nødvendigt at hakke op en Gang til, men mere end 2 Ophakninger skulde ikke være nødvendige; heri er selvfølgelig ikke medregnet eventuelle Ophakninger for at bryde Overdejgen, Medens Bryggeren med Hensyn til sin Arbejdsmaade ved Udklaringen maa prøve sig frem og finde, hvad der gi- ver det største Ekstraktudbytte i hans Bedrift, er det en an- den Sag med Eftergydningsvandets Temperatur. Jo varmere Eftergydningsvand man bruger, jo større Udbytte faar man, dog bør man være opmærksom paa, at bruges for varmt Ef- tergydningsvand gaar uomdannet Stivelse med i Urtkedlen, og ved Jodprøven faar man da Stivelsereaktion. Reglen bør da være den, at man tvinger Eftergydningsvandets Tempe- ratur saa højt op som muligt uden at faa Stivelse med i Urt- kedlen. Der er jo imidlertid ingen Regler uden Undtagelser og som bekendt skyldes jo netop det gode Ekstraktudbytte, der kan naas ved Anvendelse af Schmidts Metode, det var- me Eftergydningsvand — saa nær Kogepunktet som muligt. Ogsaa hvor man ikke bruger Schmidts Metode kan Efter- gydningsvandets Temperatur sættes op, naar man blot sør- ger for, at den overskydende Diastase fra første Urt faar