Dansk Brygmester-Forening
Prisopgave 1912, 2den Pris

21 1. Ved Ekstraktionsapparater. 2. Ved Humlemøller. Der er konstrueret mange Humleekstraktionsapparater; men Resultaterne af Anvendelsen har været saaledes, at man paa ganske faa Undtagelser nær har forladt dem, og Hovedgrunden har været, at der i Øllet kom en fremmedar- tet, uheldig Smag. Som Eksempel paa saadanne kan nævnes »Halut« og Schneiders Apparat som paa Grund af den dyre Humle i 1911 har faaet nogen Udbredelse i Tyskland. Principet i Humlemøllerne er at sønderdele Humlen og dernæst at sortere Blade, Stængler og Lupulin hver for sig. Humlemøllerne har vist at kunne bidrage til en bedre Udnyttelse af Humlen, men der er dog langt igen. Imidler- tid har Humlemøller været i Brug enkelte Steder i flere Aar. Gentagen Kogning af Humlen giver ogsaa en Besparelse, men maa dog fraraades af Hensyn til Smagen. Postningen af Brygget gennem Humlesien er den sidste Del af Arbejdet i Bryghuset. Humlesien holder Humlen til- bage, medens Urten passerer igennem. Humlebladene og -stilkene holder dog en hel Del Urt tilbage, man regner 6,7 1. pr. kg. Humle. Lader man denne Urt gaa tabt, lider man et Ekstratab af ca. 0,5 °/0. For at indvinde den størst mulige Urtmængde overskyl- les Humlen grundig med varmt Vand, og man pumper dette Skyllevand gennem Ledningen for ligeledes at skylle denne efter. Af Hensyn til Urtens Koncentration er man dog bunden til et vist Maximum af Vand gennem Ledningen, men der er som Regel intet i Vejen for yderligere at skylle Humlen igennem, og lade dette Skyllevand samt Vandet fra Lednin- gen blive pumpet op i Mæskekarret eller -kedlen til Ind- mæskning af et efterfølgende Bryg. Bruges Skyllevandet fra Humlen til Indmæskning af Raafrugt, er det imidlertid nødvendigt at komme saa meget koldt Vand i, at man kommer ned under Forklistringstem- peraturen; for at være sikker maa man helst komme rigelig