Dansk Brygmester-Forening
Prisopgave 1912, 2den Pris

22 koldt Vand i. Tages ikke det fornødne Hensyn hertil, vil der ved Indmæskningen danne sig store Klumper, som ikke kan gennemkoges, og som senere vil have en skadelig Ind- flydelse paa Fraløbet og derigennem paa Ekstraktudbyttet. Hermed har jeg omtalt alt, hvad der kan gøres i Bryg- huset for at naa det bedst mulige Udbytte. Det er jo imid- lertid en Selvfølge, at der indenfor hver enkelt Bryggeri ek- sisterer Forhold, som kan gøre, at en Arbejdsmaade fore- trækkes for en anden. Man maa jo først og fremmest erin- dre, at hele Arbejdsmaaden dikteres for det første af Øllets Art, dernæst af de Materialier, der er til Raadighed — altsaa nærmest af Maltens Beskaffenhed og endelig af Bryghusets Indretning. Brygmesteren bør skaffe sig en korrekt Bedømmelse af sit Arbejde i Bryghuset, Jeg har foran omtalt Undersøgel- ser af Masken; men da en Maskanalyse tager en Del Tid, er det upraktisk at undersøge hvert Bryg paa denne Maade, saameget mere som den kun angiver en Del af Ekstraktta- bet, ganske vist den største. Bedre er det for samtlige Bryg at bestemme Bryghusudbyttet. Ved Bryghus- eller Ekstraktudbyttet forstaas Mængden af alle de Stoffer, der ved Bryghusarbejdet udvindes af 100 Vægtdele Malt. Man maa skælne mellem Byghusudbytte og Gærkælder- udbytte, Det sidste angiver Mængden af de Stoffer, ud- vundne af 100 Vægtdele Malt, som efter Nedsvalingen fin- des i Gærkarrene, Disse to Tal er langtfra ens, af Grunde som er enhver Brygger saa indlysende, at nærmere Omtale af dette For- hold er overflødigt her. Kun skal jeg sige, at Gærkælder- udbyttet giver et Tal for, hvad Bryggeren virkelig faar i sin Urt, det gør Bryghusudbyttet derimod ikke. Det ene af disse to Udbytter bør bestemmes for hvert Bryg og begge bør regelmæssig bestemmes for derigennem at kunne kontrollere Nedsvalingsarbejdet. Angaaende Prøvetagningen og Udbytteberegningen skal jeg indskrænke mig til at henvise til Litteraturen, som er overmaade rig paa Afhandlinger om dette Emne.