Dansk Brygmester-Forening
Prisopgave 1912, 2den Pris

25 megen Næringsværdi tabt, som svarer til 11/4 Million kg. Oksekød. Hvad dette andrager i Penge, skal jeg lade uom- talt her; men det drejer sig ikke om Smaasummer. Denne Gær kan imidlertid bruges, hvad Forsøg andre Steder har godtgjort. Den kan bruges som Kvægfoder; og efter de Erfaringer, man foreløbig har, er det et Foder, som i vort smørproducerende og kvægavlende Land absolut maa have en Fremtid for sig. Hvorfor? For det første paa Grund af det store Indhold af Kvæl- stof i Forhold til Oksekød — omtrent 3—4. Men Gæren har ogsaa, — og det er navnlig her, dens store Fortrin lig- ger, — en Egenskab, der stiller den over alle andre Foder- stoffer, og det er dens lægende Egenskab, som beskytter Dyrene mod Infektionssygdomme eller i hvert Fald mildner disse Sygdommes Forløb. Jeg skal kort omtale nogle af de Forsøg, som er gjort paa dette Omraade. Allerede i Slutningen af forrige Aarhundrede fodrede en Mand ved Navn Eichener sit Kvæg med Gær — i den Stand, han fik den fra Gærkarrene — blandet med Hak- kelse, Kvæget fik ikke noget at drikke hele Aaret igennem, da der sandsynligvis var Vand nok i dette Foder. Det va- rede nogle Dage, før Dyrene begyndte at æde deraf; men efterhaanden vænnede de sig saaledes til Foderet, at selv om dette lugtede ret stærkt, blev det alligevel ædt. Resul- tatet var godt, Køerne gav betydelig mere Mælk, Kødet var fastere — Slagterne købte hellere hans Dyr end andres. Siden denne Gærfodring begyndte blev hverken Tuberkulose eller nogen anden Infektionssygdom iagttaget hos Eicheners Dyr, medens saadanne forekom hyppig nok mellem de an- dre Bønders Dyr, Mælken var ogsaa federe og mere holdbar, Doornkaat har ogsaa gjort Forsøg gennem flere Aar med Gærfodring; men han kogte Gæren 1/2 Time, hvorefter han afkølede den og gav Kvæget indtil 1 kg. pr. 50 kg. le- vende Vægt pr. Dag, blandet i det almindelige Foder. Professor Delbrück tog i 1910 Initiativet til en nøjere