Dansk Brygmester-Forening
Prisopgave 1912, 2den Pris
Forfatter: K. L. Tidmand
År: 1912
Forlag: Dansk Brygmester-Forening
Sted: København
Sider: 37
UDK: 663.4
„Indenfor hvilke Omraader er det en Brygmesters Pligt at vaage over, at Bryggeriets Drift gennemføres med størst mulig Økonomi, og hvorledes opnaas denne?“
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
Undersøgelse af Bryggerigær som Fodermiddel. Arbejdet
blev udiørt paa Versuchs- und Lehranstalts ernæringsfysio-
Icgiske Afdeling; der blev udført praktiske Fodringsforsøg
med Faar, Heste, Svin og Rotter. Gennem disse Arbejder
blev det godtgjort, at vi i tørret Gær ejer et Kraftfoder af
største Næringsværdi.
Prof, Lindner har ogsaa om Forsøg i Schwaben med-
delt gode Resultater og navnlig fremhævet Dyrenes gode
Sundhedstilstand, de skulle navnlig have vist sig modstands-
dygtige mod Tuberkulose,
I Samarbejde med Dr. Pecktner i Berlin begyndte die
Freiherrlich von Sternburgsche Brauerei i Lützschena-Leip-
zig i Foraaret 1911 at fodre deres Malkekøer med Gær. For
at undgaa Gæring i Køernes Indvolde bliver Gæren dræbt
ved Kogning. Resultaterne af denne Fodring har været
særdeles gode.
Foruden en Stigning i Mælkemængden, viste sig en Stig-
ning i Mælkens Fedtindhold fra 3,2 %/ til 4,1 °/0, altsaa
ca, 20 %.
Disse Tal maa dog imponere enhver Landmand,
Vi har et Landbrug, der indtager en smuk Plads, og
vi har en Ølindustri, som vi heller ikke behøver at skamme
os over; et Samarbejde af disse burde etableres til Løsning
af dette Spørgsmaal, Var det ikke en Opgave at tage op f,
Eks. for det kgl, danske Landhusholdningsselskab, Bryggeri-
foreningen eller Brygmesterforeningen? Vi har jo Tradition
for Gærspørgsmaalenes Løsning her i Emil Chr, Hansens
Land.
Anden Anvendelse af Bryggerigær f. Eks. som Gødnings-
middel, til Fremstilling af Kødekstrakt og i Medicinen vil
jeg kun nævne for Fuldstændighedens Skyld.
Efter denne »Fremtidsmusik«, som forhaabentlig i en
ikke for fjern Fremtid vil blive »daglige Toner«, vil jeg at-
ter vende tilbage til det, der beskæftiger os i Nutiden
f. Eks.
Øllets Fadning i økonomisk Belysning. Det er økonomisk
set rigtigt at fade Øllet over mange Fade, saaledes at Fa-