Dansk Brygmester-Forening
Prisopgave 1912, 2den Pris

27 dene fyldes i flere Gange. Skummet faar herved Lejlighed til at sætte sig fra den ene Fadning til den næste, og her- igennem reduceres Spildet ved Overskumning. Det er og- saa økonomisk rigtigt at fade Øllet saa klart som muligt for ligeledes at forringe Skumningen, og dette gælder navnlig for det 01, som bruges til Fadenes Fyldning. Arbejdet ved Pumperne gaar ogsaa lettere, jo klarere Øllet er, fordi der da ikke undviger saa megen Kulsyre som ved »grønt« fadet 01, hvor der fra Vindkedlerne stadig maa lukkes Kulsyre ud. For »lauter« Fadning er imidlertid en ret betænkelig fing at indlade sig paa, for det første fordi Eftergæringen paa Fadene kan blive for ringe, og for det andet fordi In- fektionsfaren forøges ganske betydelig derved, at »lautert« 01 ikke indeholder saa mange Gærceller, og at de, der ende- lig findes, er de letteste og de svageste altsaa de mindst modstandsdygtige. I Tilslutning til Øllets Fadning vil jeg gerne sige et Par Ord om Udskylning af Ledninger, Pumper m. m. Udskylningen foretages med Vand, som lukkes ind i Led- ningen efter Urten eller Øllet. Der finder nu altid en Blan- ding Sted af Urten (Øllet) og Vandet, og Mængden af den- ne vandblandede Urt (Øl) vokser med Ledningens Længde eller rettere med den Tid, det tager, fra der aabnes for Vandet til Ledningen er skyllet igennem. Man maa altsaa til disse Udskylninger have rigeligt Vand under passende Tryk til Disposition, og man maa lade Udløbene for Urt (01) være fuldt aabne. Ved enhver Udskylning spildes der altid noget, og man gør derfor bedst i at indskrænke Udskylningernes Antal til det mindst mulige, dog næppe mindre end en Gang daglig. Skal man f, Eks. fade flere Ølsorter samme Dag gennem samme Ledning, bør man begynde med den lyseste Ølsort og lade mørkere følge efter saaledes at en mørkere Ølsort anvendes som Udskylning for den foregaaende lysere. Dette kan gøres uden Spild, naar man har Haner anbragt paa Led- ningen paa de rette Steder, Det er mig umuligt at slutte dette Afsnit om Økonomi i