Dansk Brygmester-Forening
Prisopgave 1912, 2den Pris

28 Gærkælderen uden at omtale; Opsamling af Gæringskulsyre. Saavidt mig bekendt er Opsamling af Gæringskulsyren ikke praktiseret i Europa. For Amerikanerne derimod, som — det er vist et Faktum, — i allerhøjeste Grad har Øj- nene aabne for, hvad der er praktisk, er det en gammel kendt Ting. Ved Maltosens Spaltning under Gæringen dannes af 100 Vægtdele; 44,15 Vægtdele Kulsyre. 46,16 — Alkohol, En Del af Maltosen forbruges af Gæren, og Resten om- dannes til andre Produkter som Glycerin, Ravsyre m. m. Det vil altsaa sige, at hvert kg. Kulsyre, som undviger under Gæringen, koster Bryggeren i Produktionsudgifter omtrent det samme som 1 kg. Ekstrakt koster at fremstille. Af nedenstaaende vil det fremgaa, at Bryggerierne pro- ducerer betydelig mere Kulsyre, end der overhovedet kan anvendes her i Landet. Har vi f. Eks. en gennemsnitlig Indbrygningsprocent af 12 °/0 B og en gennemsnitlig Fadningsprocent af 4,0 °/0 B, kan vi beregne Alkoholmængden efter Ballings Formel: A — (p—m) a A er Alkoholmængden. p er Urtens Ekstraktindhold før Gæringen i %/ B. m er Øllets Ekstraktindhold i Sacharometerangivelse ef- ter Gæringen og efter delvis Fjernelse af Kulsyren. a er Alkoholfaktor for den tilsyneladende Attenuation efter Ballings Tabeller. I dette Tilfælde 0,4187, Alkoholmængden er altsaa (12,0—4,0) 0,4187 3,3 °/0- Kulsyremængden er da 3,3 X 44/4c = 3,2 °/0 eller pr. hl. Øl 3,2 kg. At indvinde al denne Kulsyre lader sig nu imidlertid slet ikke gøre; men selv om vi regner at kunne indvinde 1,5 kg. Kulsyre pr. hl. Øl kan Landets Kulsyreforbrug dæk- kes vistnok flere Gange. Medens Udnyttelse af Affaldsgæren ikke i Øjeblikket har nogen praktisk Betydning, fordi der først maa skabes