Dansk Brygmester-Forening
Prisopgave 1912, 2den Pris
Forfatter: K. L. Tidmand
År: 1912
Forlag: Dansk Brygmester-Forening
Sted: København
Sider: 37
UDK: 663.4
„Indenfor hvilke Omraader er det en Brygmesters Pligt at vaage over, at Bryggeriets Drift gennemføres med størst mulig Økonomi, og hvorledes opnaas denne?“
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1 30
dan Højde, at enhver Ammoniakmaskine vilde sprænges
derved — ca, 60 Atm.
Rentabiliteten af Kulsyre-Kølemaskiner vil sikkert nok
ved Anvendelse af Gæringskulsyre stille sig særdeles gun-
stig lige overfor Ammoniakmaskiner; ligesom Anvendelse
af Kulsyre til Kølemaskiner byder andre Fordele, som ikke
kan lades ude af Betragtning, naar Talen er om et nyt
Anlæg.
F. Eks. er de økonomiske og praktiske Fordele ved den
direkte Expansion saa iøjnefaldende store, at den sikkert
vilde have erobret sig en større Plads i Bryggerierne, hvis
ikke det netop rummede en stor Fare at have Ammoniak-
ledninger omkring i samtlige Lokaler. Denne Fare existe-
rer kun i ganske ringe Grad ved Anvendelse af Kulsyre.
Naar jeg i ovenstaaende har talt om, at det kun er for-
bunden med ganske ringe Fare at anvende direkte Expan-
sion af Kulsyre, har jeg kun tænkt paa Persoalet, der ar-
bejder i de afkølede Rum. Det vilde af Hensyn til Øllet slet
ingen Fare rumme; derimod vilde Sprængning af en Ammo-
niakledning f. Eks. i en Gærkælder sandsynligvis være et
kolossalt Tab for et Bryggeri.
I Ildebrandstilfælde vilde udstrømmende Kulsyre fra en
sprængt Ledning virke stærkt dæmpende paa Ilden, hvor-
imod udstrømmende Ammoniak vilde have den modsatte
Indflydelse.
Det kunde synes, som om jeg nu vovede mig lidt vel
meget uden for Emnet, navnlig da Anskaffelse af Kulsyre-
Kølemaskiner er dyrere end Ammoniakmaskiner; men jeg
skal dertil kun sige, at det ved Nyanlæg — og jeg taler kun
om saadanne — mindre er Anlægssummens Størrelse end
Forrentningen af denne, der bestemmer Anlægets Værdi.
Et Punkt, som ogsaa gør sig stærkt gældende i Gærkæl-
derøkonomien, er Gærkarrenes Størrelse og det Materiale,
hvoraf de er lavede.
Jo større Karrene er, jo mindre er hele Arbejdet med
Skumning og Vadskning m. m. beregnet pr. hl, 01, ligesom
ogsaa Spildet er mindre. Nogen Grænse for Karrenes Stør-
relse kan jeg ikke give, man har jo Gærkar paa 1000 hl.