Dansk Brygmester-Forening
Prisopgave 1912, 2den Pris

31 og maaske ogsaa større; kun maa Vædskehøjden i Karrene ikke komme over 3,0 m. Bliver Højden for stor, faar man daarlig Klaring og de deraf følgende Ubehageligheder. Med Hensyn til Materialet, hvoraf Gærkarrene er frem- stillede skal jeg nævne de forskellige Karmaterialier og for Oversigtens Skyld i den Orden, hvori de komme med Hen- syn til det Arbejde, de hver især kræve til Vedligeholdelse (aarligt Eftersyn). De ældste og mest anvendte er Trækar, som jo kræver et stort Arbejde med Udtagning, Vask, Slibning og Parafi- nering eller Lakering. Gærkar af Jern med et Isolationslag indvendig, ligesom Gærkar af armeret Beton kræver kun Afvask af Ølsten og Reparation af Isolationslaget. Skiferkar kræver Afvask af Ølsten og af og til Slib- ning. Mindst Arbejde kræver Aluminiumskar og Kar af glas- emailleret Staal, da der her kun er Tale om Afvask af Ølsten, og for Aluminiumskarrenes Vedkommende Lake- ring af den Del af Karret indvendig, der ikke dækkes af Urten. Lagerkældrene og Tapperiet. Efter at Øllet fra Gærkældrene er fadet paa Lagerfa- dene, overbeviser man sig som bekendt om, at Eftergærin- gen er i Gang, derved at man lader Øllet skyde et Skum- dække op af Spundshullet, — man lader Fadene »sætte Hat«, Dette er altid forbundet med et — om end ringe — Spild. Har man kolde Kældre, er det ikke nødvendigt at fylde Fadene saa stærkt, at de skyde op, og man kan godt uden dette Tegn bedømme, om Eftergæringen synes at blive normal, Spundsningen af Fadene spiller en økonomisk Rolle der- ved, at overspundset 01 altid vanskeliggør Tapningen, da det skummer saa stærkt, at Spild umulig kan undgaas. Ved Anvendelse af Spundsapparater — Enkelt — eller Kolonnespundsning — har man Sikkerhed for, at Spændin-