Købmandens Haandbog

År: 1915

Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 671

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 732 Forrige Næste
Bi Vare-Leksikon 106 viderebehandle med Kalkmælk. Endelig kan man fremstille en af Bittermandelolie lugtende Vædske ved at hælde Benzol i en Blanding af Salpetersyre og Svovlsyre og derefter hælde det hele ud i Vand, hvor- ved der udskiller sig en gul Olie: Nitro- benzol, der ligesom de forrige anvendas i Parfumerierne. Den sidste Vare maa ikke saaledes som de foregaaende Arter anven- des i Fødemidler, da den er giftig [alle: Løbe-Nr. 221, 1 kg 70 Øre]. Bittersølf eller »engelsk Salt« (Epsomit) er natur- ligt forekommende svovlsur Magnesia [Løbe- Nr. 80, toldfrit]. Bjørneskind, Bjørnenes Pelse udgør en stor Artikel for Buntmagere, idet de anvendes saavel til Be- klædning som til Dekoration (forsynede med udstoppede Hoveder); det sidste gæl- der særlig om Isbjørneskind [uberedte: Løbe- Nr. 230, toldfri; beredte Skind for Bunt- magere: Løbe-Nr. 232, 1 kg 50 Øre]. BIaabær. Blaabærbuskens smaa runde dybtblaa, duggede Frugter anvendes saavel friske som tørrede og saavel i Husholdningen som til Farvning (bl. a. til at gøre røde Vines Kulør mere livlig); kendt er ogsaa Blaabær- saftens medicinske, stoppende Virkning [friske: Løbe-Nr. 49, 1 kg 1 Øre; tørrede: Løbe-Nr. 42, 1 kg 4 Øre]. Blaamusling er en her i Landet hyppigt forekom- mende Musling, hvis Fangst enkelte Ste- der drives ganske rationelt, idet man stik- ker Pæle fast paa Havbunden, hvorpaa Muslingerne da fæster sig. Den anvendes dels som Menneskeføde (kan dog under- tiden fremkalde Forgiftninger) dels som Madding [friske: Løbe-Nr. 28, toldfri; syltede eller paa anden Maade tilberedte: Løbe- Nr. 26, 1 kg 40 Øre; under hermetisk Lukke: Løbe-Nr. 240, 1 kg 40 Øre], Blaanelse kaldes blaa Farve i Tilberedning specielt til Anvendelse ved Vask som Modvægt mod den gule Tone, Vasketøj let antager; den fremkommer hyppigst i fast formet Tilstand, t. Eks. i Kugleform (»Kugleblaat«) eller formet i smaa Poser (»Poseblaat«), under- tiden i dejgagtig Skikkelse i Metaldaaser. Den bestaar gærne af Ultramarin [i Dejg- form: Løbe-Nr. 35, 1 kg 20 Øre; ellers Løbe-Nr. 37, 1 kg 3 Øre]. Blaar kaldes det Affald, der fremkommer ved Behandlingen (Skætningen og Heglingen) af Hør og Hamp og bestaar af uredte snart lange, snart korte og snart særlig tykke, snart særlig tynde Taver, ofte dog ikke af simplere Beskaffenhed end, at det lader sig spinde til Blaargarn; iøvrigt anvendes det til Rebslagervarer, til Papir, til Kalfa- tring af Baade [Løbe-Nr. 259, toldfrit]. Blaasten er en populær Benævnelse paa Kobber- vitriol, der danner blaa, klare Krystaller, der dog let forvitret under Luftens Ad- gang. Varen anvendes i Farverier, til Træ- konservering, til Forkobring og til Af- svampning (Bejdsning) af Korn. Blandet med Kalkmælk udgør den Bordeauxvædske, der benyttes mod Svampeangreb paa Plan- ter [Løbe-Nr. 3, toldfrit]. Blaasyre er en yderst giftig, farveløs Vædske med Lugt af Bittermandelolie; kemisk set er den Cyanbrinte. Stærkt fortyndet har den nogen medicinsk Anvendelse. Den fore- kommer som Bestanddel af Amygdalin, et Stof, der findes i bitre Mandler og Fersken- kærner; iøvrigt fremstilles den ved at de- stillere Ferrocyankalium med Svovlsyre og Vand og afvande Dampene med Klorkal- cium. Som Syre er Blaasyren saa svag, at den end ikke farver Lakmuspapir rødt [Løbe-Nr. 3, toldfrit]. Blaatræ eller Kampechetræ er et mellemameri- kansk Træ, hvis rødbrune Ved indeholder et vigtigt Farvestof Haematoxylin. Det kom- mer i Handelen dels som Blokke eller større Stykker dels i raspet Tilstand. Undertiden