Købmandens Haandbog
År: 1915
Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 671
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bi
Vare-Leksikon
106
viderebehandle med Kalkmælk. Endelig
kan man fremstille en af Bittermandelolie
lugtende Vædske ved at hælde Benzol i en
Blanding af Salpetersyre og Svovlsyre og
derefter hælde det hele ud i Vand, hvor-
ved der udskiller sig en gul Olie: Nitro-
benzol, der ligesom de forrige anvendas i
Parfumerierne. Den sidste Vare maa ikke
saaledes som de foregaaende Arter anven-
des i Fødemidler, da den er giftig [alle:
Løbe-Nr. 221, 1 kg 70 Øre].
Bittersølf
eller »engelsk Salt« (Epsomit) er natur-
ligt forekommende svovlsur Magnesia [Løbe-
Nr. 80, toldfrit].
Bjørneskind,
Bjørnenes Pelse udgør en stor Artikel for
Buntmagere, idet de anvendes saavel til Be-
klædning som til Dekoration (forsynede
med udstoppede Hoveder); det sidste gæl-
der særlig om Isbjørneskind [uberedte: Løbe-
Nr. 230, toldfri; beredte Skind for Bunt-
magere: Løbe-Nr. 232, 1 kg 50 Øre].
BIaabær.
Blaabærbuskens smaa runde dybtblaa,
duggede Frugter anvendes saavel friske
som tørrede og saavel i Husholdningen som
til Farvning (bl. a. til at gøre røde Vines
Kulør mere livlig); kendt er ogsaa Blaabær-
saftens medicinske, stoppende Virkning
[friske: Løbe-Nr. 49, 1 kg 1 Øre; tørrede:
Løbe-Nr. 42, 1 kg 4 Øre].
Blaamusling
er en her i Landet hyppigt forekom-
mende Musling, hvis Fangst enkelte Ste-
der drives ganske rationelt, idet man stik-
ker Pæle fast paa Havbunden, hvorpaa
Muslingerne da fæster sig. Den anvendes
dels som Menneskeføde (kan dog under-
tiden fremkalde Forgiftninger) dels som
Madding [friske: Løbe-Nr. 28, toldfri; syltede
eller paa anden Maade tilberedte: Løbe-
Nr. 26, 1 kg 40 Øre; under hermetisk Lukke:
Løbe-Nr. 240, 1 kg 40 Øre],
Blaanelse
kaldes blaa Farve i Tilberedning specielt
til Anvendelse ved Vask som Modvægt mod
den gule Tone, Vasketøj let antager; den
fremkommer hyppigst i fast formet Tilstand,
t. Eks. i Kugleform (»Kugleblaat«) eller
formet i smaa Poser (»Poseblaat«), under-
tiden i dejgagtig Skikkelse i Metaldaaser.
Den bestaar gærne af Ultramarin [i Dejg-
form: Løbe-Nr. 35, 1 kg 20 Øre; ellers
Løbe-Nr. 37, 1 kg 3 Øre].
Blaar
kaldes det Affald, der fremkommer ved
Behandlingen (Skætningen og Heglingen) af
Hør og Hamp og bestaar af uredte snart
lange, snart korte og snart særlig tykke,
snart særlig tynde Taver, ofte dog ikke af
simplere Beskaffenhed end, at det lader
sig spinde til Blaargarn; iøvrigt anvendes
det til Rebslagervarer, til Papir, til Kalfa-
tring af Baade [Løbe-Nr. 259, toldfrit].
Blaasten
er en populær Benævnelse paa Kobber-
vitriol, der danner blaa, klare Krystaller,
der dog let forvitret under Luftens Ad-
gang. Varen anvendes i Farverier, til Træ-
konservering, til Forkobring og til Af-
svampning (Bejdsning) af Korn. Blandet
med Kalkmælk udgør den Bordeauxvædske,
der benyttes mod Svampeangreb paa Plan-
ter [Løbe-Nr. 3, toldfrit].
Blaasyre
er en yderst giftig, farveløs Vædske med
Lugt af Bittermandelolie; kemisk set er den
Cyanbrinte. Stærkt fortyndet har den
nogen medicinsk Anvendelse. Den fore-
kommer som Bestanddel af Amygdalin, et
Stof, der findes i bitre Mandler og Fersken-
kærner; iøvrigt fremstilles den ved at de-
stillere Ferrocyankalium med Svovlsyre og
Vand og afvande Dampene med Klorkal-
cium. Som Syre er Blaasyren saa svag, at
den end ikke farver Lakmuspapir rødt
[Løbe-Nr. 3, toldfrit].
Blaatræ
eller Kampechetræ er et mellemameri-
kansk Træ, hvis rødbrune Ved indeholder
et vigtigt Farvestof Haematoxylin. Det kom-
mer i Handelen dels som Blokke eller større
Stykker dels i raspet Tilstand. Undertiden