Købmandens Haandbog

107 Vare-Leksikon Bl koges det raspede Træ, hvorefter Afkoget inddampes til Blaatræekstrakt, der forekommer enten tyktflydende eller ind- dampet til faste Stykker. Det anvendes særlig i Tøjfarverier til Farvning af Uld og Silke, i hvilken Henseende det er karak- teristisk, at det med forskellige Bejdser kan give vidt forskellige Farver [Blaatræ, hel eller raspet: Løbe-Nr. 34, toldfrit; Blaatræ- ekstrakt: Løbe-Nr. 36, 1 kg 8 Øre]. Bladguld og Bladsølv er meget tynde Metalpla- der, kaldes ogsaa Bogguld eller Bogmetal. Det fremstilles ved, at tyndt udvalsede Me- talplader udhamres til en overordentlig ringe Tykkelse (Tusendedele af en Millime- ter). Navnet Bogmetal hidrører fra Pak- ningsmaaden: de i kvadratisk Form tilklip- pede Blade indlægges mellem Bladene af en lille Bog, der bestaar af med Bolus indgne- det Silkepapir. Bogguld anvendes til For- gyldning af Metal, Porcelæn, Træ, Bogbind m, m. Det er dels ægte dels uægte (frem- stillet af Tombak). Bladsølv anvendes til Forsølvning; uægte Bladsølv fremstilles af Tin eller Legeringer [Bladmetal: Løbe-Nr, 196, 1 kg 70 Øre]. Blanc fixe er en hyppig anvendt Betegnelse for Ba- rythvidt, Permanenthvidt, der er kunstig fremstillet svovlsur Baryt. Det faas som Bundfald, naar en Barytsaltopløsning tilsæt- tes fortyndet Svovlsyre eller et opløseligt Sulfat, og forekommer i Handelen dels i Dejgform (med Vand) dels som et fint hvidt, tungt Pulver. Det anvendes til Vand- eller Limfarver samt i Papirfabrikationen [i Dejg- form: Løbe-Nr. 35, 1 kg 20 Øre; i Pulver- form: Løbe-Nr. 38, 1 kg 1 Øre]. Blanchetter kaldes det Sæt Staalfjedre, hvormed Kor- setter lukkes; som Regel er de forsynet med en Række »Øjer« og »Knapper«, skifte- vis siddende paa den højre og den venstre Blanchet, og med Overtræk af Bomuldsstof eller hvidt Skind [med stramt siddende Overtræk: Told som Fjedren, med løst sid- iende Overtræk: Told som Overtrækket]. Blanksværte fremstilledes tidligere navnlig flydende, nu mere i tynd Dejgform paa Daaser eller Tu- ber; Bestanddelene er meget varierende, tidligere anvendtes særlig Benkul og Sirup tilsat Svovlsyre (der virkede dels til at for- kulle de andre Bestanddele dels til at for- dele Kulpartiklerne fint i hele Massen), nu anvendes dels forskellig farvede »Sværter« dels selvblankende Sværter, der bestaar af Terpentin, Voks, Harpiks, Olie o. 1. [i Pak- ninger af ikke over 1 kg Brutto, naar Em- ballagen er et Blikarbejde, hvis Toldsats er 20 Øre eller derover (t. Eks. lakeret): Løbe- Nr, 35, 1 kg 20 Øre; i anden Pakning: Løbe- Nr. 36, 1 kg 8 Øre]. Blegekalk er Klorkalk, et hvidt Pulver, der dog ved Henstand i Luften let indsuger Vand og bli- ver fedtet; det fremstilles ved at lede Klor til Melkalk og har en ret gennemtrængende Lugt. Det anvendes saavel til Blegning (af vegetabilske Spindestoffer og Papirmasse) som til Desinfektion (ved at Luftens Kulsyre frigør Klor). Blegevand er Klorkalk op- løst i Vand. Man har ogsaa andre Blege- v æ d s k e r, saaledes Eau de Javelle, Eau de Labarraque, der bestaar af Klorkali eller Klornatron, fremdeles Brintoverilte [de her nævnte: Løbe-Nr. 3, toldfri]. Blik kaldes Metalplader af ringe Tykkelse; de tyndeste benævnes dog Bladmetal eller Fo- lie, Det raa Jærnblik kaldes gærne Sortblik, det fortinnede Jærnblik Hvidblik (der igen deles i Glansblik og Matblik); Jærnblik for- handles ogsaa forzinket (»galvaniseret«) el- ler forblyet. Staalblik forekommer ogsaa, t. Eks. til Fremstillingen af Staalpenne. Man har fremdeles Zinkblik og Messingblik. Ved Tinblik forstaar man som Regel Stanniol. Af Blyblik kan nævnes det saakaldte Te- kassebly. Enkelte Arter Blik forekommer saavel glat som kanneleret (»Bølgeblik«). [B1 i k: af Jærn og Staal: Løbe-Nr. 176, toldfrit; af Tin eller Zink: Løbe-Nr. 171, toldfrit; af Bly: Løbe-Nr. 192, 1 kg 4 Øre; af Aluminium: Løbe-Nr. 194, 1 kg 30 Øre; af Guld, Sølv eller Platin: Løbe-Nr. 196,