Købmandens Haandbog

Vare-Leksikon 155 masse. Ved at frapresse denne en stor Del af det nævnte Fedt, Kakaosmørret, faas ved Formaling af Presseresterne det saakaldte Kakaopulver, Tilsætter man derimod den varme Kakaomasse under selve Formalingen Kryderi og Sukker og ælter denne Blanding godt, faar man Choko- lade. Sædvanlig udhældes den tyktfly- dende Chokolade i Blikforme, der sættes paa en Rysteindretning, hvorved Massen fordeles i alle Formens Felter; som Kryderi anvendes overvejende Vanille, Sukkertilsæt- ningen varierer en Del efter Kvaliteten af den Chokolade, der ønskes fremstillet. Til- sætter man ikke Sukker, faas Bitter- chokolade. Ved Tilsætning af konden- seret Mælk faas den moderne Mælkechoko- lade. De fraskilte brændte Kakaoskaller be- nyttes undertiden til Forfalskning af Kakao- pulver. Kakaosmørret er et fast, lidt gulligt Fedt, der dog bliver blødt allerede ved Haandens Varme; det anvendes i Sæbefa- brikationen, i Farmacien, i Parfumerierne ved den saakaldte Enfleurage, d. e. Udtræk- ning af Blomsters vellugtende Stoffer ved Indsugning i Fedt og Udtrækning igen af dette ved Hjælp af Alkohol [raa Kakaobøn- ner samt pulveriserede eller ikke pulverise- rede raa eller brændte Kakaoskaller: Løbe- Nr. 92, 1 kg 12 Øre; brændte uafskallede Kakaobønner: Løbe-Nr. 92, 1 kg 15 Øre; brændte og rensede Kakaobønner samt Ka- kaomasse i Kager, Blokke eller deslige og Kakaopulver: Løbe-Nr. 93, 1 kg 22 Øre; Kogechokolade i Kager, Blokke og deslige: Løbe-Nr. 94, 1 kg 18 Øre, anden Chokolade: Løbe-Nr. 241, 1 kg 24 Øre; Kakaosmør: Løbe-Nr, 203, 1 kg 5 Øre]. Kalcium er et i Naturen overordentligt udbredt Grundstof, dog aldrig i fri Tilstand men bun- det til andre Stoffer, saasom i Egenskab af svovlsur Kalk (Gibs, Alabast, Marieglas) el- ler kulsur Kalk (Marmor, Kalksten, Kridt). Kalk er Kalciumilte. Kalciumcyanamid eller Luftkvælstofgødning er et graat Pul- ver, der nu fremstilles i Norge i store Mængder, idet det fornødne Kvælstof tages fra selve Luften [Løbe-Nr. 1, toldfrit]. Ka Kalciumkarbid er en Forbindelse af Kalcium og Kulstof, fremstillet ved Ophedning i en elektrisk Ovn af tørret og pulveriseret Koks blandet med pulveriseret brændt Kalk, Det er en graa- lig eller rødgraa haard Masse af en ube- hagelig løgagtig Lugt og sønderdeles af Vand, hvorved Acetylengas udvikles [Løbe- Nr. 3, toldfrit]. Kalihydrat eller Ætskali er en Forbindelse af Ka- lium, Ilt og Brint, der fremstilles enten ved Elektrolyse af Klorkalium eller ved Kogning af en Opløsning af kulsurt Kali med læsket Kalk, hvorved faas uopløselig kulsur Kalk og en kaliholdig Opløsning, K a 1 i 1 u d, der ved Inddampning giver Ætskali, — ligesom man af Soda og Kalk faar Natronlud og Na- tronhydrat [Løbe-Nr. 3, toldfrit]. Kalisalpeter er salpetersurt Kali, der fremstilles af Chilisalpeter (salpetersurt Natron) og Klor- kalium, idet en Opløsning af disse ved Ind- kogning udskiller Klornatrium (Kogsalt), hvorefter ved hurtig Afkøling udkrystalli- seres salpetersurt Kali. Det er dette Stof, der i Husholdningen kaldes Salpeter. løv- rigt forekommer Salpeter ogsaa som en Ud- dunstning paa Jordbunden enkelte Steder. Salpeter anvendes som bekendt i stor Stil til Fremstilling af Krudt (blandet med Svovl og Trækul), til Saltning af Kød, i Fyrvær- keriet etc. [Løbe-Nr. 3, toldfrit]. Kalium er et Metal, der som saadant ikke har no- gen praktisk Anvendelse, men som danner meget vigtige Forbindelser. Kalisalte er nød- vendige for Planterne, ligesom Natriumsalte er nødvendige for Dyrene. Planteaske vil derfor indeholde Kali, og tidligere fremstil- ledes derfor Kaliforbindelserne gærne ud fra saadan Aske; nu har man de mægtige Kali- saltlag i Stassfurt at benytte i samme Øje- med. Ligesom Natrium giver Forbindelser af stor praktisk Betydning saasom kulsurt Na- tron (Soda), Chilisalpeter, Ætsnatron, Na- tronvandglas, Køkkensalt, saaledes giver Kalium kulsurt Kali (Potaske), Kalisalpeter, Ætskali, Kalivandglas, Klorkalium.