Købmandens Haandbog

Ka Vare-Leksikon 156 Kalivandglas faas ved Smæltning af Sand el. lign, med Potaske eller ved Kogning af Flint med Kali- lud. Mens Natronvandglas har et grønligt Skær, er Kalivandglas farveløst eller lidt brunligt [Løbe-Nr. 3, toldfrit]. Kalk er Betegnelse for »brændt Kal k«, der er en Forbindelse al Kalcium og Ilt og frem- stilles ved Glødning af Naturproduktet Kalksten, der er kulsur Kalk. Denne Glødning foregaar i særegne Kalkovne, og som Raamateriale anvendes den løse »Kalk«, der optages fra Kalkbruddene (modsat den fastere Kalksten, der optages fra Kalkstens- brud og anvendes til Bygningsbrug). Den brændte Kalk er en haard hvid Masse. Over- hælder man den med halvt saa meget Vand, forener den sig dermed og falder under stærk Varmeudvikling hen som et hvidt Pul- ver (Melkalk), der i Almindelighed kal- des læsket Kalk eller Kalkhydrat Ved Læskning med betydelig mere Vand faas en fed Dejg — der anvendes til Mørtel — eller med endnu mere Vand en tynd Vælling (K al km ælk) eller tilsidst en ret klar Op- løsning (K a 1 k v a n d). Blandet med Sand anvendes Kalk i stor Stil til Opmuring, hvor- ved Kalken sukcessive bliver til en sten- haard Masse [brændt Kalk, læsket Kalk: Løbe-Nr. 80, toldfri]. Kalkforbindelser. I Naturen forefindes en Mængde Kalcium- forbindelser eller Kalksalte; nævnes skal saaledes kulsur Kalk eller Kalciumkar- bonat (Kalkspat, Kalksten, Marmor, Kridt), svovlsur Kalk eller Kalciumsulfat (Marieglas, Alabast, Gibs) og fosfursur Kalk eller Kalciumfosfat (Apatit, Fosforit). Endvidere haves en Del kemiske Forbindel- ser, af hvilke skal nævnes Klorkalcium, fæl- det kulsur Kalk, fældet svovlsur Kalk, sur fosforsur Kalk. Kalksten er i det store og hele Saltvandsaflejringer. Her i Landet forekommer den dels som Skrivekridt (Stevns) dels som Koralkalk (Fakse) eller Saltholmskalk (Saltholm, Fa- rum, Grenaa) eller saakaldt Blegekridt (Dau- bjerg). Den bestaar af uren kulsur Kalk, hid- rørende fra Fortidens Dyr. Af Ydre kan Kalkstenen være en Del forskellig. Den kor- net krystallinske Kalksten kaldes Marmor, den jordagtig afsmittende kaldes Kridt, den tætte Stenart er den almindelige Kalksten. Denne kan ogsaa være en Del forskellig og enten egne sig som Bygningssten eller til Brænding. Til Anvendelse i Egenskab af Sten kommer t. Eks, Ølandssten og Got- landsk (gullandsk) Kalksten; den sidste an- vendes ogsaa til finere Stenhuggerarbejder som Brevpressere [almindelige Kalksten, ubearbejdede eller udhuggede eller udsavede i Blokke, Plader, Fliser og deslige, ogsaa høvlede eller slebne: Løbe-Nr, 76, toldfri; finere Billed- og Stenhuggerarbejde saasom Vaser, Skrivetøjer, Brevpressere: Løbe-Nr. 51, 1 kg 70 Øre; poleret Billed- og Stenhug- gerarbejde: Løbe-Nr. 77, 1 kg 2 Øre; andet Arbejde, herunder profilerede eller med huggede Inskriptioner eller Forsiringer for- synede uslebne eller slebne Kalksten: Løbe- Nr. 78, 1 kg 0,2 Øre]. Kallipasta kaldes Figurer, der er støbte af svagt gul- lig farvet Gibs og derefter imprægnerede med Stearin; de faar derved en tiltalende mat, varm Tone, ligesom de er lette at holde rene, idet de taaler at vaskes [Løbe- Nr. 88, 1 kg 12 % Øre]. Kalmusrod er den stærkt aromatisk lugtende og bit- tert smagende Rodstok af Kalmusplanten, der — ogsaa her i Landet — findes voksende ved Aaløb og paa Søbredder, kendelig paa sine høje friskgrønne Blade, der minder om Sværdliljens. Den anvendes til Mavebitter, forfriskende og desinficerende Mundvand, i Medicinen [Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre, i ma- let eller skaaren Tilstand 10 pCt. Tillæg til Tolden]. Kaiomel er et kemisk Præparat, der indeholder Kviksølv (Kviksølvkloryre) og anvendes i Medicinen [Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre].