Købmandens Haandbog

Handelens Vilkaar og Væsen VII Glas 01 den paagældende Dag bliver et nutidigt Glas 01, har dette atter den samme Værdi for ham i Tørstens Øjeblik! »Synd mod Nutiden er Dødssynd«. I Ørkenen kan en Drik Vand i et bestemt Nu have samme Værdi som Livet og altsaa umuligt opvejes med Alverdens Løfter om Vand i en fjærn Fremtid. At den øjeblikkelige Raadighed over en vis Varemængde har en større Værdi end Udsigten til fremtidig at raade over en tilsvarende Varemængde kan saaledes for det første bero paa den øjeblikkelige Trangs Paatrængenhed. Dernæst ogsaa paa Usikker- heden ved, at den Fremtidsvare, som stilles En i Udsigt, virkelig kommer til Stede i rette Øjeblik. Denne Usikkerhed er dobbelt: Livets Usikkerhed kan gøre Opsættelsen af en Nydelse ensbetydende med dens Opgivelse, dels fordi man i det givne Fremtids- øjeblik ikke længer bar Brug for eller Trang til Nydelsen, dels fordi man kan blive narret for denne Nydelse af den, som har stillet den i Udsigt. En Mand, som ud- laaner sin Kapital, altsaa sin Nutidsvare, mod til Gengæld at faa Løfte om (Udsigt til) en P rem t idsvare af saa meget højere Værdi, at han hermed efter sin egen Me- ning holdes skadesløs for sin øjeblikkelige Afkald paa Brugen af sin Nutidsvare i det paagældende Nu, løber don Risiko, at Lsantageren ikke kan eller vil præstere denne Fremtidsvare, naar Tiden kommer, altsaa m. a. O. ikke kan eller vil tilbagebetale Kapitalen. Alan plejer for Rentens Vedkommende med et fra det moderne Forsikrings-Væsen laant Begreb at udtrykke dette saaledes, at enhver Rente indeholder i større eller min- dre Grad en vis Ri s i k o - Pr æ m i e. Men selv bortset fra dette Usikkerheds-Moment maa Rente fremkomme som Følge af den naturlige Værdiforskel mellem Nutidsvaren, der tilfredsstiller Øjeblikkets Behov, og den Fremtidsvare, som først en Gang længere henne i Tiden tilfredsstiller vor Trang eller Attraa. Den, som vil laane Penge, trænger just nu til dem, vil have dem for just nu at erhverve sig Nutidsgoder for denne Pengesum — og da han som Vederlag kun giver Lefle om Tilbagebetaling paa et vist senere Tidspunkt, saaledes at Udlaaneren for sin Pengesum kun kan erhverve Fremtidsgoder, altsaa i Laanefs Øjeblik mindre værdi- fulde Goder, maa denne Værdiforskel af Laantageren udlignes ved en Opgæld, der føje» til den Sum, han til sin Tid betaler Laangiveren tilbage. Denne Opgæld er altsaa Renten. Men ogsaa naar en Kapitalist forbruger sin Kapital i sin egen Bedrift, maa der fremkomme Rente. I saa Henseende maa man genkalde i Erindringen, at al Produktion tager Tid, hvorunder der kræves Brug af Nutidsvarer — som nys nævnt sker i vore Dage Produktionen i voksende Omfang >ad Omveje«. Herved lægges der stedse mere og mere Beslag paa de Ting, der fra Samfundets Standpunkt netop fortrinsvis be- tegnes som Kapital. Visse Ting har nemlig den Egenskab, at vi ved deres Hjælp kan frembringe Ting, der tilfredsstiller vore fremtidige Fornødenheder. Dette gælder (jfr. ovfr.) just Ting som Maskiner og Redskaber, endvidere Raa- og Hjælpestoffer, en Mængde Halvfabrikata osv. Disse Tings Værdi beror ikke paa, at de i deres forelig- gende Stand umiddelbart og straks kan tilfredsstille en menneskelig Trang eller Attraa deres Værdi er m. a. O. en afledet Værdi: den er afhængig af Værdien af de Forbrugsgoder, som ved deres Hjælp kan frembringes. Alle disse Kapitalgen- stande er saaledes ifølge deres Natur i Grunden »Fremtidsvarer«: deres Værdi afhænger udelukkende af, hvad man kunde kalde deres produktive Evne, og da Udfoldelsen af denne, som alt oftere nævnt »tager Tid« — da altsaa det Forbrugsgode, som her- ved bliver til, tilhører I* remtiden — kommer netop herved den nys ovenfor omtalte Forskel mellem Vurderingen af nutidig og fremtidig Trang eller Attraa ganske af sig selv til at indvirke paa Kapitalgenstandenes Værdi. Denne maa blive saa meget rin- gere som hin Forskel paa Nutids- og Fremtids-Vurderingen. Forsynligheden hæfter Blik-