Købmandens Haandbog

VIII Handelens Vilkaar og Væsen ket paa, at ogsaa i Fremtiden skal vore Fornødenheder tilfredsstilles, og lærer os derfor ogsaa at tillægge de Ting Værdi, som ikke straks kan tilfredsstille vore Fornødenheder, men netop skaffer denne Tilfredsstillelse i Fremtiden. Derfor faar altsaa Kapitalgen- standen Værdi for os, men uden at denne Værdi kan blive saa stor som den Værdi, den umiddelbare og øjeblikkelige Tilfredsstillelse af de tilsvarende Fornødenheder giver selve det allerede tilstedeværende, altsaa allefrede producerede Forbrugsgode, hvortil Magen først skal fremstilles ved Kapitalgenstandens Hjælp. Sættes dettes Forbrugsgodes Nutids- værdi til 105, kan saaledes den Mængde af Produktionsmidler, der skal bruges til paany at fremstille dette Gode, f. Eks. kun sættes til en Værdi af 100. Fremkommer der efter lykkelig tilendebragt Produktion et nyt Forbrugsgode til Værdi 105, da er Forskellen (5) en (Kapitalisten naturlig tilfaldende) Værdigevinst ud over den anvendte Kapitalværdi (100), en Værdigevinst, der just er fremkommet ved, at den i sin Tid kun som »Frem- tidsvare« (til 100) vurderede Kapitalgenstand nu er saa at sige modnet til en Nutids- vare af saa meget højere Værdi. DE FORSKELLIGE KAPITAL-BEGREBER. Enhver Produktion, overhovedet enhver økonomisk Virksomhed, foregaar gennem et Forbrug af Kapital, altsaa af produktive Ting, af Produktionsmidler. Men samtidig be- slaglægges ogsaa menneskelig Arbejdskraft. Denne staar saaledes i økonomisk Virk- somhed jævnsides med Kapitalen, og dens Værdi beror ligesom Kapitalens paa dens pro- duktive Evne, altsaa dens Evne til — ved Kapitalens Hjælp — at frembringe Ting, der kan tjene til fremtidig Tilfredsstillelse af vore Fornødenheder eller vor Attraa. Saa længe Produktionen staar paa, maa de Mennesker, som ofrer deres Arbejdskraft i dens Tjeneste, kunne ernære sig, altsaa kunne raade over Nutidsværdier i Form af Føde, Klæder, Bolig osv. Alle saadanne Værdier, der tjener til Ernæringen og Op- retholdelsen af den menneskelige Arbejdskraft, kalder nogle Nationaløkonomer (som Je- vons) for »Kapital« og hentyder herved til, at disse Forbrugsgoders Tilstedeværelse netop er afgørende nødvendig, for at Produktionen overhovedet kan finde Sted. Denne Be- tragtning er i og for sig rigtig og bør derfor ogsaa indses og fastholdes. Men vil man være i Overensstemmelse med almindelig videnskabelig Sprogbrug, saa at man er sikker paa, naar man bruger Ordet »Kapital«, straks at blive forstaaet, bør man dog ind- skrænke dette Begreb til, som ovenfor, kun at omfatte de Genstande, der direkte og umiddelbart tjener Produktionen eller den økonomiske Virksomhed, altsaa Raastoffer, Maskiner, Forretningslokaler, Kontorinventar osv. Fra Samfundets Synspunkt udskiller Nationaløkonomien paa den ene Side det men- neskelige Arbejde, paa den anden Side ogsaa Jorden som særlige Produktionsfaktorer. Derefter bliver fra samme Synspunkt kun de producerende Genstande, som er egnede til ved Anvendelse i Produktionen at frembringe ny Værdier (Samfundsindtægt), at be- tragte som Kapital, fra hvilket Begreb altsaa ogsaa udskilles saadanne Genstande, der tjener til at tilfredsstille det øjeblikkelige Forbrug (umiddelbare Forbrugsgoder). Som Hovedarter af Kapital i denne dens Betydning som samfundsmæssig Produktions- faktor er alt ovenfor nævnt Raa- og Hjælpestoffer, Redskaber og Maskiner, hvortil yder- ligere kan føjes Bygninger, Vej- og Jernbane-Anlæg, Grundforbedring, alle Slags Trans- portmidler saasom Vogne og Skibe osv. Kapital kaldes flydende, naar det paagældende Produktionsmiddel kun en enkelt Gang gør Tjeneste i Produktionen, saaledes at dets Værdi, saafremt Produktionen skal kunne siges at svare Regning, maa genfindes fuldtud i det færdige Produkts Værdi. Som Eksempel kan nævnes alle Slags industrielle Raastoffer og Saasæd. F ast kaldes * Modsætning hertil Kapitalen, naar den medvirker i en fortsat Række af Produktions- Processer, hvoraf altsaa følger, at dens Helhedsværdi først efterhaanden genskabes gen-