Købmandens Haandbog

Handelens Vilkaar og Væsen IX nem en større eller mindre Række af saadanne Produktions-Processer. Fast Kapital er saaledes Maskiner, Bygninger, Jernbaner osv. Fra den Enkeltes Synspunkt er Kapital noget andet end fra Samfundets Synspunkt. For det enkelte Samfundsmedlem er enhver til hans Raadighed staaende Formuedel Kapi- tal, forsaavidt den benyttes i hans Erhverv og altsaa derved bidrager til at skaffe ham Indtægt. Et Lager af Varer, der umiddelbart kan tilfredsstille For- bruget, saasom Sukker, Mel, færdige Klæder osv. er, som vi ovenfor saa, ikke samfunds- mæssig set Kapital, men for den Købmand, der handler med disse Varesorter, er et saadant Varelager først og fremmest hans Kapital, saa vist som det først og fremmest er ved Salget heraf, at han driver sin Handel, sit Erhverv, altsaa tjener sine Penge. For Købmanden er iøvrigt hans Butik eller hans Kontorlokale med det deri værende Inventar, endvidere hans Vogne, Heste eller Lastautomobiler hans »Kapital«. For den Enkelte er Adskillelsen mellem fast og flydende Kapital, skønt ogsaa her af Betydning, ikke nær saa vigtig som Adskillelsen mellem disponibel og indispo- nibel Kapital. En Kapital kaldes disponibel, naar det er Ejeren muligt hurtig og let at frigøre den deri stikkende Værdi, altsaa praktisk taget: at forvandle den til den Form af Kapital, som alle straks er beredt til at modtage i Genværdi for alle mulige Ydelser, nemlig Penge. Ved Anlægskapital forstaar man den Kapital, hvorved en Forretning fra ny af startes, altsaa sættes i den Stand, at Driften kan aabnes, hvorimod man ved Drifts- kapital forstaar de Beløb, der efterhaanden skal være til Rede under Driften for stadig at holde denne vedlige (herunder altsaa ogsaa Udlæg til Arbejdsløn! Jfr. ovf. S. VIII). Ofte fastgøres Anlægskapitalen, f. Eks. i Bygninger, Inventar, Vognmateriel o. lign., og falder altsaa sammen med Begrebet fast Kapital, men man kan i og for sig lige saa godt anlægge sin Kapital i et stort Varelager, altsaa i flydende Kapital. BYTTEVÆRDI — MARKEDSVÆRDI — PRIS Skal en Ting have den økonomiske Betydning for os, d. v. s. for Tilfredsstillelsen af vore Fornødenheder eller vor Attraa, at vi tillægger den Værdi, er det ikke nok, at den i og for sig selv er i Stand til at yde en saadan Tilfredsstillelse, men selve den personlige Besiddelse af Tingen maa være en nødvendig Betingelse for, at dette Formaal opnaas. Hvad man i ubegrænset Omfang har til sin Raadighed, tillægger man ingen Værdi: intet er vigtigere for Menneskets Liv end at indaande Luften, men saalænge han blot behøver at aabne Munden for at gøre det, falder det ham ikke ind at tillægge Luften Værdi for sin økonomiske Tilværelse. Har man ubegrænset og vederlagsfrit Ad- gang til at øse af en uudtømmelig Brønd, har ej heller Vand nogen Værdi for En — men Billedet skifter ganske om, naar en Karavane i Ørkenen kun har et begrænset Antal Læderflasker med Vand, og Udsigten til at faa dem fyldt paany er fjern og usikker. Værdien fremkommer saaledes ved en Afvejelse af Forholdet mellem den Enkeltes Trang til en bestemt Art Ting og det til hans Raadighed staaende Forraad af disse Ting. SIaar dette Forraad ikke til, vil han i samme Grad, som han føler Trangen stor, drives til at skaffe sig det manglende ved personlige Ofre. Han vil søge at erhverve det manglende ved at rette sit Arbejde paa Tilvejebringelsen, eller han vil ved at opgive sin Ejendomsret over andre Ting, der i Øjeblikket synes ham mindre nyttige eller attraa- værdige, søge at tilbytte (købe) sig det af Andenmand, der overfor de ham saaledes i Bytte tilbudte Ting er i den samme Situation som Førstemanden overfor de Ting, han nu ved Ombytning søger at erhverve sig.* * Man vender sig her straks til de i det praktiske Liv hyppigst forekommende Tilfælde (Bestemmelsen af Tingenes objektive Værdi). Nair der derimod maa regnes med et givet Fcrraad af en bestemt Art Ting, f. Eks. Korn, som en fast, uforanderlig Størrelse, der under ingen Omstændigheder kan forøges, vil Vurderingen af det enkelte Maal (f. Eks. en Tønde) afhænge af Styrkegraden af den Trang, som herigennem tilfredsstilles — og efter som Forraadet er lille eller stort, vil der for denne Trangs Tilfredsstillelse kunne opstilles en hel Skala af Grader. Er een Tønde nok til at tilfredsstille Ejerens Brødforbrug til næste Høst, har denne en langt større Værdi for ham end den næste