Købmandens Haandbog
År: 1915
Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 671
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
O1
Vare-Leksikon
190
Oleum
er den latinske Benævnelse paa Olie,
særlig de fede Olier, modsat Æ t her-
ole u m, der er Benævnelsen paa æteriske
Olier.
Olie.
Betegnelsen Olie svarer jkke til noget
bestemt kemisk Stof men anvendes om en
Række forskellige Forbindelser. Som Ho-
vedregel kan man inddele disse i 3 Grup-
per: fede Olier, mineralske Olier og æteri-
ske Olier. Til de fede Olier henregnes
først og fremmest saadanne Fedtstoffer, der
ved almindelig Temperatur er flydende —
modsat de faste Fedtstoffer, hvis Konsi-
stens varierer fra Svinefedtets til Talgets og,
endnu haardere, Stearinets —, men hertil
kommer endnu Plantefedtstoffer, der ved
almindelig Temperatur er salveagtige eller
faste (Plantefedt, Plantesmør, Planteolie).
Af dyriske Olier er de vigtigste Sæltran,
Hvaltran, Sildeolie, Levertran, Marvolie. Af
vegetabilske fede Olier er de fleste Arter
flydende, saaledes som Eksempel Hørfrø-
olie, Hampeolie, Rapsolie, Olivenolie, Se-
samolie, men en anden Række er som
nævnt faste ved almindelig Temperatur, saa-
ledes Kokosolie, Palmeolie, Kakaosmør. De
fede vegetabilske Olier forekommer især i
Planternes Frugter og Frø og udvindes enten
ved Presning (»kold« eller »varm«) eller ved
Udtrækning med et Stof, der optager Fedtet
(saaledes Benzin eller Svovlkulstof) og der-
efter atter bortfjærnes ved Fordampning.
Presseresterne resp, de knuste Frø anven-
des som Foderstof (henholdsvis »Kager« og
»Mel«). Man skelner indenfor de fede Olier
mellem tørrende og ikke tørrende Olier;
de første optager Ilt fra Luften og stivner,
naar de udstryges i ganske tynde Lag, til
blanke gennemsigtige Hinder, de sidste be-
holder den flydende Form, og Oliernes An-
vendelighed er selvfølgelig dikteret af dette
Forhold. Blandt de tørrende skal anføres
Linolie, Hampeolie, Valnødolie, af de ikke
tørrende Olivenolie, Rapsolie, Sesamolie,
Jordnødolie. De fede Olier anvendes til
Spisebrug, Belysning, Brændsel, som Smøre-
middel, til Malerbrug, til Sæbe m. m. m. —
Som mineralske Olier betegnes dels
Stenolie, Raapetroleum og dennes Destilla-
ter (Benzin, Belysningspetroleum, Smøre-
olier, flydende Brændsel) dels saadanne
Olier, der udvindes ved Destillation af Tjæ-
re (hidrørende fra tør Destillation af kulstof-
holdige Naturprodukter), altsaa Olier som
Benzoler, Solarolier, Paraffinolier. — Ende-
lig har man de flygtige eller æteriske
Olier. Disse findes i mangfoldige Planter og
snart i en Del snart i en anden Del af disse,
lige fra Blomster, Blade og Frugter til Bark,
Ved og Rødder. Det ejendommelige ved
dem er deres Lugt, og det er overvejende
for dennes Skyld, at de fremstilles. Udvin-
dingen sker enten ved Destillation (med
Vand eller Damp eller under formindsket
Tryk) eller ved Udtrækning med flygtige
Vædsker som Æter eller simpelthen ved
Presning eller endelig ved den saakaldte
Enfleurage, der bestaar i, at man lader Fedt
indsuge Lugtestoffet og atter afgive dette
ved Behandling med Alkohol (de saakaldte
»Pomader«, ikke at forveksle med Toilet-
midlet af samme Navn), De æteriske Olier
er som Regel farveløse eller gule, dog er
t. Eks. Bergamotolie og Cajeputolie grønne.
Kamilleolie blaa; deres kemiske Sammen-
sætning er yderst varierende [Told se Ta-
rifen].
Oliefarver
er tilberedte Malervarer, bestaaende af
Farvepulvere udrørt i tørrende Olie eller
Oliefernis; de forhandles gærne paa Metal-
daaser, for Farver til Kunstmaling paa smaa
Tintuber [Løbe-Nr. 35, 1 kg 20 Øre].
Oliekager
og Oliekagemel er de hele eller knu-
ste Pressekager, der fremkommer ved Olie-
presning af olieholdige Frø; de bestaar der-
for af de knuste og mere eller mindre ud-
pressede Frø, der endnu indeholder Næ-
ringsstoffer af stor Værdi som Foder for
Kreaturer. Saaledes forekommer i Hande-
len store Mængder af Bomuldsfrøkager, Hør-
frøkager, Jordnødkager, Kokoskager, Pal-
mekager, Rapskager, Sesamkager, Solsikke-
kager, Soyabønnekager m. v. [Løbe-Nr. 1,
toldfri].