Købmandens Haandbog

209 Vare-Leksikon Sa velse presses vaad gennem en Si, hvorved dannes ganske smaa Klumper, der ved Ryst- ning antager rund Form, og som ved en svag Ristning for en Del omdannes til Kli- ster. Som smaa, gennemskinnelige Korn kal- des Varen Perlesago, ellers i al Almindelig- hed Sagogryn. Den pulverformede Sago- stivelse kaldes ogsaa Sagomel. Sago an- vendes i Husholdningen i kogt Tilstand; ved Kogningen svulmer Grynene op uden at ko- ges ud. Ogsaa af andre Planter faas »Sago«, saaledes af Sukkerpalmen; brasiliansk Sago hidrører fra Maniok- eller Kassavaplantens Stivelse (af dennes Rødder), og endelig faas en uægte Sago ved at behandle Kartof- felstivelse paa samme Maade som Sagosti- velsen [ægte og uægte: Løbe-Nr, 224, 1 kg 2 Øre]. Salep. Som Salep betegnes forskellige Varer, saa- ledes dels vestindisk Arrowroot (»vestindisk Salep«) dels den virkelige Salep, der faas af Saleprod, der er de tørrede Rødder af forskellige Orkidéarter. Salep benyttes i Medicinen som Følge af dens stoppende Virkning men forøvrigt ogsaa som Nærings- middel (Salepkiks) [Salep: Løbe-Nr. 224, 1 kg 2 Øre; Saleprod: Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre, i malet og skaaren Tilstand 10 pCt. Tillæg til Tolden]. Salicylsyre forekommer i forskellige Planter, saaledes udgør den i Form af salicylsurt Metyl Ho- vedbestanddelen af Vintergrøntolie. Den fremstilledes ogsaa tidligere af denne Olie ved Forsæbning; nu fremstilles den ved Ind- virkning af Kulsyre og Natrium paa Fenol {Karbolsyre). Den bestaar af fine farveløse Naale og benyttes i Medicinen som antisep- tisk Middel, iøvrigt som Konserveringsmid- del (t. Eks. i Syltetøj) og til Fremstillingen af Tjærefarvestoffer. Af Syren dannes for- skellige salicylsure Salte, af hvilke en Del anvendes i Medicinen [Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre]. Salmiak eller Klorammonium er en Forbindelse af Klorbrinte og Ammoniak. Den fremstilles af »Gasvand«, der indeholder Ammoniak, ved Tilsætning af Saltsyre, hvorved dannes saltsur Ammoniak eller Salmiak, der ved Afdampning udskiller sig som Krystaller. Disse renses ved Omkrystallisation eller ved Sublimation (Ophedning til Dampform og Fortætning af Dampene ved Afkøling, hvor- ved Stoffet afsætter sig som en fast Masse paa Beholderens Laag). Salmiak anvendes i Medicinen, fremdeles ved Lodning af Me- taller (idet det renser Metaloverfladerne), ved Fortinning (af samme Grund), til Frem- stilling af Ammoniaksalte som kulsur Am- moniak (Hjortetaksalt) [Løbe-Nr. 3, toldfrit]. Salmiakspiritus indeholder hverken Salmiak eller Spiri- tus, idet den er en Opløsning af Ammoniak (en farveløs Luftart) i Vand, Den anvendes til Vask, til Pletaftagning, Blegning m. m. Varen benævnes ogsaa Ammoniakvand, Gas- vand kan betragtes som urent Ammoniak- vand [raa Ammoniakvand: Løbe-Nr. 3, told- frit; (renset) Salmiakspiritus: Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre]. Salpeter er en fælles Benævnelse for Kalisalpeter og Natronsalpeter, der er henholdsvis sal- petersurt Kali og salpetersurt Natron. I dag- lig Tale forstaar man ved »Salpeter« kun Kalisalpeter, idet man benævner det salpe- tersure Natron Chilesalpeter, Kalisalpeter, der bl. a. sammen med Køkkensalt anvendes ved Nedsaltning af Kød, faas af Chilesalpe- ter ved Tilsætning af Klorkalium (raat, fra Stassfurter Saltlejerne), idet en vandig Op- løsning af disse ved Ophedning giver Klor- natrium og Kalisalpeter, af hvilke Klorna- trium udkrystalliserer og filtreres fra, hvor- paa det salpetersure Kali danner den saa- kaldte Raasalpeter. Ved Rensning heraf faas den rene »Salpeter«, farveløse gennem- sigtige Krystaller. Som bekendt anvendes store Mængder Salpeter til Krudtfabrika- tion ved Blanding med Svovl og Trækul. Kalisalpeter kan forekomme i Naturen. Na- tronsalpeter findes derimod i mægtige Lag i det nordlige Chile, ganske vist urent, blan- det med Kogsalt. Det renses ved Udludning med kogende Vand, der derefter inddampes,