Købmandens Haandbog

Vare-Leksikon Sa hvorved Salpeteret udkrystalliserer. Det an- vendes dels som Gødningsstof dels til Frem- stilling af Kalisalpeter og Salpetersyre [Kali- salpeter og Natronsalpeter: Løbe-Nr. 3, told- fri]. Salpetersyre eller Skedevand forekommer meget ud- bredt i Naturen i Form af Salte, saaledes i Chilesalpeter. Den fremstilles af Natron- salpeter ved Opvarmning med Svovlsyre, hvorved dannes fri Salpetersyre og surt svovlsurt Natron. Det er i ren Tilstand en farveløs letflydende Vædske af ejendomme- lig Lugt; den udsender ved almindelig Tem- peratur Dampe, der viser sig som en Taage, idet de indsuger Vand af Luften. Benævnel- sen Skedevand hidrører fra Syrens Evne til at skille Guld og Sølv fra hinanden, idet alle Metaller med Undtagelse af Guld (og Platin) angribes af Syren og danner salpeter- sure Salte. Af Salpetersyre og Saltsyre faar man »Kongevand«, der kan opløse Guld og Platin. Salpetersyre anvendes endvidere ved Fabrikation af Dynamit og andre Spræng- stoffer, til Gelbbrænding af Messingvarer, til Ætsning af Kobber og Zink ved Frem- stillingen af Raderinger og Zinkætsninger, til Fremstilling af forskellige salpetersure Salte, ved Svovlsyrefabrikationen m. m. En egen Form for Salpetersyren er den »rygende Salpetersyre«, en gullig eller rødlig Vædske [Løbe-Nr. 3, toldfri]. Salpetersure Salte eller Nitrater er Forbindelser af Salpeter- syre og forskellige Metaller. Som saadanne kan først nævnes salpetersurt Kali og Na- tron, der er »Salpeter« og »Chilesalpeter«, dernæst salpetersurt Sølv, der er »Helvedes- sten«, fremdeles salpetersur Baryt, der t. Eks. kan fremstilles af naturlig kulsur Baryt (Wi- therit) og Salpetersyre og anvendes til Frem- stilling af grønt bengalsk Lys, salpetersurt Bly, der anvendes som Bejdse i Tøjtrykke- rier, salpetersurt Kobber, der anvendes i Farverierne, og salpetersur Ammoniak, der faas ved at neutralisere Ammoniakvand med Salpetersyre og inddampe Opløsningen til Krystallisation, og som anvendes i Stedet for 210 Kalisalpeter ved Krudtfabrikationen [salpe- tersurt Sølvilte: Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre; de øvrige nævnte Salte: Løbe-Nr. 3, toldfri]. Salpetersyrlige Salte eller Nitriter er Forbindelser af Salpeter- syrling (en Kvælstofforbindelse, der er be- slægtet med Salpetersyre men kun kendt i vandig Opløsning) og — særlig — Kali og. Natron; disse fremstilles af henholdsvis Kali- og Natronsalpeter og benyttes i Tjærefarve- industrien [begge: Løbe-Nr. 3, toldfri]. Salpeteræter er en Æter, der fremstilles under Anven- delse af Alkohol, Svovlsyre og Salpetersyre [Løbe-Nr. 300, 1 kg 1 Kr.). Salt. Ved »Salt« forstaar man i Almindelighed den kemiske Forbindelse Klornatrium, Kog- salt, Køkkensalt; men den kemiske Beteg- nelse Salt anvendes ogsaa i Varehandelen i samme Forstand som i Kemien, nemlig om Forbindelser af en Syre og et Metal. Som Eksempler paa Salte kan altsaa nævnes svovlsurt Mangan, salpetersurt Sølv, tve- kulsurt Natron, eddikesur Baryt, fosforsurt Kali; saadanne Salte kaldes efter den paa- gældende Syre henholdsvis Sulfater, Nitra- ter, Karbonater, Acetater, Fosfater. Kogsalt er en Forbindelse al Klor og Na- trium, der forekommer i Havvandet, i visse Saltsøer, i visse Kilder og som Saltlejer (i Galizien, ved Stassfurt) eller udkrystallise- ret paa Jordoverfladen (de kirgisiske Salt- stepper). Det udvindes paa tilsvarende for- skellig Maade: af Havvandet ved at lede dette ind i de saakaldte Salthaver, store flade Bassiner, hvor Solen fordamper Van- det og tilsidst ogsaa faar Saltet til at ud- krystallisere, hvorefter det maa raffineres; af Saltsøer som Regel ved, at disses Salt ud- skilles ved Bredderne eller paa Bunden; at Stensaltlejerne — der maa antages at hid- røre fra indtørrede Saltsøer — ved almin- delig Bjærgværksdrift eller ved at lede Vand ned i Gruberne og atter pumpe det op, naar det er mættet med Salt. Som Regel maa det raa Salt raffineres ved Opløsning og ny Inddampning af den rensede Opløsning; der