Købmandens Haandbog

211 V are-Leksikon Sa dannes herved vandklare Krystaller af for- skellig Størrelse efter den Temperatur, ved hvilken Krystallisationen er sket. Det an- vendes som Spisesalt, til Høsaltning, til Salt- ning af Huder, til Fremstilling af Saltglasur paa Lervarer, i Sæbefabrikationen, til Frem- stilling af talrige Natriumforbindelser (Soda, Glaubersalt) og Klorforbindelser (Saltsyre, Klorkalk) m, m. [raffineret Kogsalt og pul- veriseret raat Stensalt: Løbe-Nr. 225, 1 kg 0,2 Øre; andet Stensalt: Løbe-Nr. 226, told- frit]. Saltsure Salte eller Klorider betragtes oftest som For- bindelser af Klor og Metal og benævnes da Klormetaller (altsaa t. Eks. Klorbaryum, Klorkalium, Klornatrium). Saltsyre er en Opløsning af Luftarten Klorbrinte i Vand. Den fremstilles i stor Mængde som Biprodukt ved Sodafabrikationen efter Le- blanc's Metode: Klornatrium (»Køkkensalt«) behandles med Svovlsyre, dennes Brint byt- ter Plads med Metallet Natrium, hvorved faas Klorbrinte og svovlsurt Natron, dette ophe- des med Kul og kulsur Kalk og giver kul- surt Natron (d. v. s. Soda) og Svovlkalcium, medens Klorbrinten opsamles i Vand som »raa Saltsyre«. Den stærkeste Syre inde- holder ca. 40 pCt, Klorbrinte og »ryger« i Luften. Af renere Raamaterialer udvinder man en »ren Saltsyre«. En Blanding af Salt- syre med Salpetersyre giver det saakaldte Kongevand. Saltsyren opløser mange Metal- ler (t. Eks. Tin og Zink), hvorved dannes fri Brint og Klormetal (t. Eks. Klortin, Klor- zink); ligeledes Metalilter, hvorved dannes Klormetal og Vand (der jo bestaar af Ilt og Brint), og Svovlmetaller, hvorved dannes Klormetal og Svovlbrinte. Saltsyren opløser ogsaa en Række andre Stoffer, og denne Op- løsningsevne har medført en stor Del af dens Anvendelse, saaledes til Rensning af Metaloverflader, der er angrebne af Ilt eller Svovlbrinte, til Udtrækning af fosforsur Kalk af Knogler, til Fremstilling af Salmiak og Klorforbindelser. Saltsyre maa opbevares paa Flasker med Glasprop. Faar man Salt- syre paa Tøjet, ophæves Virkningen ved at fugte Pletten med Ammoniakvand, idet der da dannes Salmiak, der er uskadeligt og kan afvaskes med Vand [Løbe-Nr. 3, told- fri]. Salvieblade eller Salviete er de i Medicinen anvendte krydret duftende og bittert smagende tør- rede Blade af Salvieplanten. Bladene har været benyttede en Del som Kryderi, Køk- kenurt; selve Planten dyrkes som Pryd- plante i Haver [Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre; i skaaren eller malet Tilstand 10 pCt. Tillæg til Tolden]. Sand anvendes til Mørtel, til Blanding med Ler til Lervarer, som Støbesand, Slibemateriale m. m. Det er at anse for pulverformede Stenstykker af Dimensioner mellem en halv og to Millimeter, opad grænsende til Grus, nedad til Støv eller Ler, Det bestaar navn- lig af Kvarts eller Feldspat, men Sammen- sætningen beror selvfølgelig paa den spe- cielle Oprindelse [Løbe-Nr. 80, toldfrit]. Sandarak er en afrikansk Harpiks, hidrørende fra en. Art Cypres, af hvis Stamme den flyder ud og danner klare gule Korn, der som of- test er overtrukne med et hvidt Støv. Den anvendes til Fremstilling af Lak og Politur. Da den giver en meget haard Lak, blandes den hyppigt med blødere Harpikser, forinden den anvendes til Spiritusfernisser [Løbe-Nr. 69, toldfri]. Sandeltræ. Af »hvidt Sandeltræ« udvindes en æterisk Olie, Sandeltræolie, der anvendes i Parfumeriet; Træet selv anvendes (i Ost- indien) til Røgelseofre men kan tillige be- nyttes til Billedskærerarbejder. Saakaldt »rødt Sandeltræ« eller Kaliaturtræ er Ved- det af et helt andet Træ end Sandeltræet, og det anvendes som Farvetræ. Det gaar i Handelen som brunrøde Stammestykker eller i raspet eller pulveriseret Tilstand. Det i Træet værende røde Farvestof anvendes til Farvning af Tøjer, til rød Møbelpolitur, til Farvning af Likører, Tandpulvere m. m. [San- 14*