Købmandens Haandbog
År: 1915
Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 671
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
213
Vare-Leksikon
Se
fastspændt langs Ryggen i et Træstykke
med Haandgreb, samt en hel Del Save med
fri Klinge, nemlig Langsaven, der har et
stort, bredt, noget spidst tilløbende Blad
med tværsiddende Haandtag ved hver Ende
og anvendes af Tømrerne til Gennemskæ-
ring af Tømmer paa langs, Skovsaven, der
er stor og bred med lodret siddende høje
Haandtag, Stødsaven (Fuchsschwansen), der
har et bredt og kort Blad med Haandgreb
for den ene Ende, og Stiksaven, der har
en lang og smal Klinge med et Haandtag
for Enden, m, fl. [Savemaskiner: Løbe-Nr.
167, 5 pCt. af Værdien; Haandsave: grove,
t. Eks. til Skovbrug eller Issavning: Løbe-
Nr. 189, 1 kg 8 Øre, ellers: Løbe-Nr. 190,
1 kg 10 Øre].
Schellak
er en Gummilak, der er viderebehandlet
ved Rensning; Gummilakken selv er et har-
piksagtigt Stof, der udsvedes af visse indi-
ske Træers unge Grene som Følge af Lak-
skjoldlusens Stik og efter at have omsluttet
disse Dyr fuldstændig stivner til en fast
Masse. Ved Indhøstningen afbrækkes gærne
de tynde Kviste med den paasiddende Lak
(Stoklak). Ved Smæltning og Sining heraf
faas Schellak som en rødlig Masse, Ved
Blegning faar man en ret farveløs Masse, der
gærne rulles ud i Stænger, der snos sammen
eller om deres egen Akse, hvorved de faar
en ejendommelig silkeagtig Glans. Schel-
lak anvendes i stor Mængde til Politur, Spi-
rituslak, Segllak m. m. [Løbe-Nr, 69, told-
fri].
Sejldug
kaldes forskellige, meget tæt vævede og
stærke Stoffer af flertraadet Væv, der an-
vendes til Sejl, Presenninger — for lettere
Sorters Vedkommende ogsaa til Telte, Fod-
tøj etc. —, og som fremstilles dels af Hør
eller Hamp dels af Bomuld. Hyppigt im-
prægneres Sejldugen for derved at blive
mere vandtæt; Bomuldssejldug er ved visse
Anvendelser farvet [af Hør eller Hamp, og-
saa farvet: Løbe-Nr. 140, 1 kg 19 Øre; af
Bomuld: naar 1 Kvadratmeter vejer % kg
eller derover, ogsaa farvet: Løbe-Nr. 140,
1 kg 19 Øre, ellers: ensfarvet: Løbe-Nr. 151,
1 kg 70 Øre, ufarvet: Løbe-Nr. 153, 1 kg 45
Øre, dog for saa vidt tillige ubleget: Løbe-
Nr. 152, 1 kg 40 Øre].
Selleri.
Af Have-Selleri haves to Former: Bleg-
selleri og Knoldselleri; den første anvendes
for Stilkenes Skyld, idet disse ved at holdes
i Mørke bliver blege, skøre og af mild, pi-
kant Smag og derfor spises som Delika-
tesse, den sidste anvendes for Knoldenes
Skyld, idet disse anvendes i Husholdningen
i kogt Tilstand og ligeledes udmærker sig
ved en pikant Smag [friske: Løbe-Nr. 95r
toldfri].
Semen
er den latinske Benævnelse for Frø.
Senegarod
er den tørrede Rod af en i Nordamerika
voksende Urt; den er let kendelig ved sin
uregelmæssige, knudrede og krummede og
grenede Bygning. Den anvendes i Medicinen
som Middel til at løsne Slim ved Forkølelse
[Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre, i malet eller
skaaren Tilstand 10 pCt. Tillæg til Tolden].
Sennep.
Som »Sennep« betegner man de modne Frø
af forskellige Planter, særlig af saakaldt hvid
Sennep og sort Sennep. De er gule eller
mørkebrune, kuglerunde eller svagt aflange.
Den sorte Sennep giver, naar den efter at
være formalet udrøres med Vand, en meget
skarp og brændende Smag, idet der ved
Vandets Indvirkning dannes et Stof, der har
denne Egenskab. Den gule Sennep anvendes
meget som Foderplante eller som Grøntgød-
ning men desuden sammen med den sorte
til Fremstilling af den »malede Sennep«, en-
delig ogsaa alene ved Tilvirkningen af syl-
tede Havesager, særlig Pickles. En særegen
Art Sennep er den russiske Sarepta. Sen-
nep udrøres ligeledes undertiden med Esdra-
goneddike [malet eller tilberedt Sennep:
Løbe-Nr, 99, 1 kg 30 Øre; gult Sennepsfrø:
Løbe-Nr. 50, toldfrit, andet: Løbe-Nr. 100,
1 kg 12 Øre],
Sennesblade
og Sennes b ælge er henholdsvis de
lancetformede Blade og Bælgene af nogle