Købmandens Haandbog

År: 1915

Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 671

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 732 Forrige Næste
213 Vare-Leksikon Se fastspændt langs Ryggen i et Træstykke med Haandgreb, samt en hel Del Save med fri Klinge, nemlig Langsaven, der har et stort, bredt, noget spidst tilløbende Blad med tværsiddende Haandtag ved hver Ende og anvendes af Tømrerne til Gennemskæ- ring af Tømmer paa langs, Skovsaven, der er stor og bred med lodret siddende høje Haandtag, Stødsaven (Fuchsschwansen), der har et bredt og kort Blad med Haandgreb for den ene Ende, og Stiksaven, der har en lang og smal Klinge med et Haandtag for Enden, m, fl. [Savemaskiner: Løbe-Nr. 167, 5 pCt. af Værdien; Haandsave: grove, t. Eks. til Skovbrug eller Issavning: Løbe- Nr. 189, 1 kg 8 Øre, ellers: Løbe-Nr. 190, 1 kg 10 Øre]. Schellak er en Gummilak, der er viderebehandlet ved Rensning; Gummilakken selv er et har- piksagtigt Stof, der udsvedes af visse indi- ske Træers unge Grene som Følge af Lak- skjoldlusens Stik og efter at have omsluttet disse Dyr fuldstændig stivner til en fast Masse. Ved Indhøstningen afbrækkes gærne de tynde Kviste med den paasiddende Lak (Stoklak). Ved Smæltning og Sining heraf faas Schellak som en rødlig Masse, Ved Blegning faar man en ret farveløs Masse, der gærne rulles ud i Stænger, der snos sammen eller om deres egen Akse, hvorved de faar en ejendommelig silkeagtig Glans. Schel- lak anvendes i stor Mængde til Politur, Spi- rituslak, Segllak m. m. [Løbe-Nr, 69, told- fri]. Sejldug kaldes forskellige, meget tæt vævede og stærke Stoffer af flertraadet Væv, der an- vendes til Sejl, Presenninger — for lettere Sorters Vedkommende ogsaa til Telte, Fod- tøj etc. —, og som fremstilles dels af Hør eller Hamp dels af Bomuld. Hyppigt im- prægneres Sejldugen for derved at blive mere vandtæt; Bomuldssejldug er ved visse Anvendelser farvet [af Hør eller Hamp, og- saa farvet: Løbe-Nr. 140, 1 kg 19 Øre; af Bomuld: naar 1 Kvadratmeter vejer % kg eller derover, ogsaa farvet: Løbe-Nr. 140, 1 kg 19 Øre, ellers: ensfarvet: Løbe-Nr. 151, 1 kg 70 Øre, ufarvet: Løbe-Nr. 153, 1 kg 45 Øre, dog for saa vidt tillige ubleget: Løbe- Nr. 152, 1 kg 40 Øre]. Selleri. Af Have-Selleri haves to Former: Bleg- selleri og Knoldselleri; den første anvendes for Stilkenes Skyld, idet disse ved at holdes i Mørke bliver blege, skøre og af mild, pi- kant Smag og derfor spises som Delika- tesse, den sidste anvendes for Knoldenes Skyld, idet disse anvendes i Husholdningen i kogt Tilstand og ligeledes udmærker sig ved en pikant Smag [friske: Løbe-Nr. 95r toldfri]. Semen er den latinske Benævnelse for Frø. Senegarod er den tørrede Rod af en i Nordamerika voksende Urt; den er let kendelig ved sin uregelmæssige, knudrede og krummede og grenede Bygning. Den anvendes i Medicinen som Middel til at løsne Slim ved Forkølelse [Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre, i malet eller skaaren Tilstand 10 pCt. Tillæg til Tolden]. Sennep. Som »Sennep« betegner man de modne Frø af forskellige Planter, særlig af saakaldt hvid Sennep og sort Sennep. De er gule eller mørkebrune, kuglerunde eller svagt aflange. Den sorte Sennep giver, naar den efter at være formalet udrøres med Vand, en meget skarp og brændende Smag, idet der ved Vandets Indvirkning dannes et Stof, der har denne Egenskab. Den gule Sennep anvendes meget som Foderplante eller som Grøntgød- ning men desuden sammen med den sorte til Fremstilling af den »malede Sennep«, en- delig ogsaa alene ved Tilvirkningen af syl- tede Havesager, særlig Pickles. En særegen Art Sennep er den russiske Sarepta. Sen- nep udrøres ligeledes undertiden med Esdra- goneddike [malet eller tilberedt Sennep: Løbe-Nr, 99, 1 kg 30 Øre; gult Sennepsfrø: Løbe-Nr. 50, toldfrit, andet: Løbe-Nr. 100, 1 kg 12 Øre], Sennesblade og Sennes b ælge er henholdsvis de lancetformede Blade og Bælgene af nogle