Købmandens Haandbog

Vare-Leksikon 214 Se i Indien, Arabien og Ægypten voksende Bælgplanter; de anvendes i tørret Tilstand i Medicinen som afførende Middel, bl. a. som Iblanding i Bitterte og grønt Lakris- pulver [Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre; i malet eller skaaren Tilstand 10 pCt. Tillæg til Tolden]. Sepia. Rygskjoldet af en Art Blæksprutte har for- skellig praktisk Anvendelse. Det er aflangt ovalt, konvekst paa begge Sider, skarpt i Kanten; det bestaar af en gullig Kalkplade, hvorfra igen udgaar talrige hvide tynde Kalkplader. I pulveriseret Form anvendes disse til Polering, til Tandpulver m. v. En Del anvendes til Fodring af Stuefugle for Kalkindholdets Skyld [Løbe-Nr. 7, toldfrit]. Sesamfrø er de smaa glatte Frø af en tropisk Olie- plante, Sesamplanten, en enaarig Urt, i hvis Kapsler lindes talrige lysegule eller sorte- brune, meget olieholdige Frø, Af disse ud- trækkes ved kold Presning en fin og vel- smagende Olie, derefter ved Ekstraktion en simplere Olie, der anvendes til Sæbe, som Smøreolie etc. Sesamolien anvendes meget i Margarinefabrikationen, bl. a. som lovbefalet Røbestof. De ved Oliepresningen fremkomne Presserester gaar i Handelen som Sesamkager, der er et udmærket Foderstof [Sesamfrø: Løbe-Nr, 50, toldfri; Sesamolie: Løbe-Nr. 203, 1 kg 5 Øre; Sesam- kager: Løbe-Nr. 40, toldfri]. Shoddy kaldes saadan Kradsuld, der hidrører fra ikke valkede uldne Stoffer, saasom Kam- garnsstof og Trikotage, altsaa den bedste Art Kradsuld. Benævnelsen anvendes dog ofte om al Slags Kradsuld [Løbe-Nr. 287, toldfri]. Sild er saavel i fersk som saltet eller røget Tilstand en meget stor Handelsartikel. Lige- ledes nedlægges en Mængde Sild i Eddike og Kryderi, hermetisk eller uhermetisk [un- der hermetisk Lukke: Told som Fiskekon- serves, krydrede: Løbe-Nr. 27, 1 kg 20 Øre; ferske, saltede, røgede: Løbe-Nr. 28, told- fri]. Silicium eller Kisel er et af de mest udbredte Grundstoffer. Kiselsyre findes opløst i de fleste naturlige Vande, fra disse gaar den over i Planterne; hele Jordlag bestaar af den i de saakaldte Kiselalger optagne Kisel- syre (Infusoriejord, Diatoméjord). Kiselsyren danner forskellige Salte, Silikater, dels naturlige dels kunstige. Koges Flint med Natron- eller Kalilud, faas kiselsurt Natron eller kiselsurt Kali, d. v, s. Vandglas. Silke. Ved »Silke« forstaar man i Almindelighed kun den ægte Silke, og ved denne forstaar man igen nærmest kun den af Silkeormens Kokoner udvundne Silketraad. Den raa Silke afhaspes af Kokonerne, efter at disse har været lagt i varmt Vand, paa den Maade, at der paa én Gang afhaspes Traade fra flere eller færre Kokoner. Disse Traade bestaar af to sammenklæbede Traade af Fibroin, omsluttede af et tyndt Lag Silke- lim eller Sericin; ved Opvarmningen op- løses denne Lim delvis, og idet de nævnte flere eller færre Traade haspes af Koko- nen og samlede trækkes gennem et lille Glasøje, klæber de sig indbyrdes sammen og danner da en Silketraad. Denne sroes som Regel om sig selv (til højre) og tvi; Jes derpaa to eller flere sammen til et Garn (til venstre). Efter den forskellige Snoning har Silkegarnet forskellig Benævnelse (Or- gancinsilke, Tramsilke, Cordonnet, Brodere- silke etc.). Af Affaldet fra denne Afhasp- ning spindes paa sædvanlig Maade et Silke- garn, idet de mange korte Taver kartes sammen og spindes til Traade, Floretsilke eller Floksilke (Chappe), Da den omtalte Silkelim gør Garnet ret stift, foretager man en Udkogning (Degummering) med Sæbe el- ler Lud, hvorved Limen opløses og de en- kelte Fibrointraade viser sig nu som to lige tynde, cylindriske Traade uden nogen som helst Struktur, Hulhed eller lignende. Ogsaa andre Dyr end Silkespinderen (en Sommerfugleart, der lever paa Morbær- træet) giver »Silke«, saaledes den saakaldte