Købmandens Haandbog

227 Svovlmetaller (Svovlkis, Svovlbly, Svovlkob- ber, Svovlkviksølv m. fl. Malme) eller svovl- sure Salte (Gibs, Tungspat, Glaubersalt, Bit- tersalt, etc.); endelig findes det i organiske Stoffer som Haar, Fjer, Løg, Tang m. v. Den største Del af det Svovl, der her gaar i Han- delen, kommer fra Sicilien, hvor det ud- smæltes til saak. Raasvovl; dette raffineres derefter ved Destillation i Retorter af Støbe- jærn, idet Dampene ledes til et muret Kam- mer, hvor de fortættes til et fint kry- stallinsk Pulver, Svovlblomster eller Svovlblomme, eller ved højere Tempe- ratur til smæltet Svovl, der samler sig paa Gulvet og tappes paa Træforme som »Stang- svovl« eller størkner i selve Kamret til »Bloksvovl«. Et endnu finere Pulver end Svovlblomster faar man ved at koge Svovl- blomster med en Opløsning af læsket Kalk, indtil alt Svovlet er opløst, og derefter til- sætte Saltsyre, idet der da udskilles et fin- delt Svovl, Svovlmælk, samtidig med, at der dannes andre Stoffer som Klorkalcium, Svovlbrinte m. m. Resterne fra Udsmæltnin- gen af Raasvovlet kaldes graat Svovl eller Hestesvovl (anvendtes af Dyrlæger). Svovl anvendes til Fremstilling af Krudt, Ul- tramarin, Cinnober, Svovlkulstof og Svovl- syre, ved Vulkanisering af Kautsjuk, til Svovling af Vinfade (i Form af Svovldug eller S v o v 11 r a a d, d. v. s. Lærred eller Garn, der er dyppet i flydende Svovl og derfor ved Antænding udvikler Svovlsyrling), til Bekæmpelse af Sygdomme hos Vinstok- ken, m. m. [Svovl, Svovlblomme, Svovlblom- ster, Svovlmælk, Hestesvovl, Svovldug, Svovl- traad: Løbe-Nr. 3, toldfrit]. Svovlbrinte er en ildelugtende Luftart, bestaaende af Svovl og Brint. Lugten er kendt fra raadne Æg, idet de svovlholdige Æggehvidestoffer ved Forraadnelse netop udvikler Svovlbrin- te. Den er giftig. Den kan fremstilles af Svovljærn ved at overhælde dette med Salt- syre (Klorbrintevand), hvorved faas Svovl- brinte og Klorjærn. Svovlbrinte opløses let i Vand, hvorved dannes saakaldt Svovl- brintevand. Ledes Svovlbrinte til en Opløsning af et Metalsalt, dannes Svovlme- tal, og denne Egenskab ved Svovlbrinten Vare-Leksikon Sv spiller en meget betydelig Rolle i den kemi- ske Analyse. Den fordraabes ved Fortæt- ning [i flydende Tilstand (komprimeret): Lø- be-Nr. 6, 1 kg 10 Øre; i vandig Opløsning (Svovlbrintevand): Løbe-Nr. 3, toldfri]. SvovIkulstoL Ved at Svovldampe ledes hen over glø- dende Kul dannes en Forbindelse af Svovl og Kulstof, det saakaldte Svovlkulstof, der efter at være renset udgør en farveløs, let- flydende Vædske, tillige let fordampelig og i Stand til at opløse en Række Stoffer som Fedtstoffer, Kautsjuk, Harpikser, æteriske Olier, Kamfer etc. Man benytter derfor i stort Omfang Svovlkulstof til Udvinding af Olier af Frø og Frugter, til Udtrækning af Fedt af Ben, ved Vulkanisering af Kautsjuk etc. Det er meget brandfarligt [Løbe-Nr. 3, toldfrit], Svovloversure Salte eller Persulfater kaldes Saltene af en Art Svovlsyre, saaledes svovloversurt Kali og svovloversur Ammoniak; begge anvendes som Iltningsmidler, t. Eks, i Fotografien [Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre]. Svovlsyre fremstilles i Svovlsyrefabrikerne ved en ret omstændelig Proces. Først glødes et svovl- holdigt Mineral som Svovlkis, hvorved dan- nes et luftformigt Stof, der kaldes Svovlsyr- ling (men kemisk set er den Forbindelse af Svovl og Ilt, der benævnes Svovlsyrling- anhydrid). Da Svovlsyre er en Forbindelse af Vand, Ilt og Svovlsyrling, gælder det ved Fabrikationen om at faa Svovlsyrlingen til at optage nævnte to Stoffer. Den ledes da først ind i store Kamre, der er beklædte med Blyplader, og blandes her med Vand- dampe. For at faa denne Blanding til at op- tage Ilt maa man i Blykamrene hensætte Salpetersyre, idet denne ved Fordampning under Paavirkning af Svovlsyrlingen danner et Kvælstofilte, der fra ligeledes tilledet Luft henter Ilt, som det igen afgiver til Svovlsyr- lingen under Dannelse af Svovlsyre. Ved at vedligeholde Tilførselen af Svovlsyrling og Luft faar man altsaa en fortsat Dannelse af Svovlsyre. I sin saaledes foreliggende r a a 15*