Købmandens Haandbog

Sv Vare-Leksikon 228 Skikkelse kaldes Varen »Kammersyre«. Den kan dernæst inddampes paa forskellig Maa- de, hvorved faas en koncentreret men endnu raa »engelsk Svovlsyre«. Ved Destil- lation faar man endelig den »rene« Svovl- syre som en farveløs, olieagtig Vædske. Vil man benytte en fortyndet Svovlsyre, skal man stedse forsigtig hælde Syren i Vand, ikke omvendt, da der ellers vil kunne ske Eksplosion. Koncentreret Svovlsyre indsuger med Begærlighed Fugtighed fra Luften eller fra fugtige Stoffer. Dypper man en Træ- pind i Svovlsyre, bliver den efterhaanden sort: Træet bestaar af Kulstof, Ilt og Brint, og Syren fjærner de to sidste i Form af Vand (der jo bestaar af Ilt og Brint). Man ser derfor ofte Svovlsyre ved Henstand blive mørk, idet den forurenes af Støv, der for- kulles. Svovlsyren har en udstrakt Anven- delse i Industrien. Kammersyren anvendes til Fremstilling af Superfosfat og Alun, stær- kere Syre til Soda; engelsk Svovlsyre benyt- tes ved Fabrikationen af Nitroglycerin, Ni- trocellulose, Stearin, til Raffinering af Olier, til Fremstilling af Salpetersyre og Saltsyre, idet den uddriver disse Syrer af deres Salte. En speciel Art Svovlsyre er den » ry g e n- d e Svovlsyre« eller Nordhausersvovlsyre, der er en Blanding af Svovlsyre og saakaldt Svovlsyreanhydrid (en Svovlsyre, der er berøvet en Del af sin Ilt og al sin Brint i Form af Vand); den »ryger« i Luften, idet Anhydridet fordamper og forener sig med Luftens Fugtighed [Svovlsyre, saavel raa som koncentreret og rygende samt Svovlsyreanhydrid: Løbe-Nr. 4, 1 kg 1 Øre]. Svovlsyrling kalder man i daglig Tale den kemiske For- bindelse Svovlsyrlinganhydrid, der ligesom Svovlsyreanhydridet er et af Svov- lets Ilter. (Svovlsyrlingen selv kendes ikke i fri Tilstand men maa betragtes som en Syre, der danner de saakaldte svovlsyrlige Salte). »Svovlsyrling« er en farveløs Luftart af stikkende og kvælende Lugt; den opsuges let i Vand, Opløsningen kaldes Svovlsyrling- vand. Den luftformige Svovlsyrling kan ved Tryk og Kulde bringes i flydende Form og gaar da i Handelen paa svære Jærnflasker. Saavel Svovlsyrling som Svovlsyrlingvand anvendes til Blegning af Uld, Silke, Straa, ligesom de virker antiseptisk [Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre]. Svovlundersyrlige Salte. Svovlundersyrligt Natron eller Natrium- thiosulfat er et Salt, der anvendes i Foto- grafien som »Fiksérsalt« og i Blegenerne som »Antiklor« (til at befri klorblegede Stof- fer for frit Klor) [Løbe-Nr. 5, 1 kg 2 Øre; Opløsning deraf: Løbe-Nr. 3, toldfri]. Svovlæter er den almindelige Æter, Ætylæter, der fremstilles ved Destillation af en Blanding af Alkohol og Svovlsyre [Løbe-Nr. 300, 1 kg 1 Kr.]. Syresalt benævnes et kemisk Præparat, der benyt- tes til at fjærne Rust- eller Blækpletter af Tøj, og som bestaar af surt oxalsurt Kali [Løbe-Nr. 6, 1 kg 10 Øre]. Sæbe. I almindelig Sprogbrug forstaar man ved Sæber de til Vask benyttede, vandopløselige »Alkalisalte af fede Syrer«, d. v. s. Stoffer, der faas ved Indvirkning af Kali- eller Na- tronopløsninger paa Fedtstoffer. De nævnte Opløsninger fremstilles ved at behandle en Opløsning af Potaske eller Soda med brændt Kalk, og som Fedtstoffer til nævnte Brug kan nævnes dyrisk Talg, Tran eller forskel- ligt Slagteaffald samt de vegetabilske Olier: Kokosolie, Palmekærneolie, Hørfrøolie, Raps- olie, Jordnødolie, Bomuldsfrøolie m. fl. Efter- som man anvender Kalilud eller Natronlud, faar man haarde Sæber (Kalisæber) eller bløde Sæber (Natronsæber). De haarde Sæ- ber fremstilles dernæst enten som saakaldt »Kærnesæbe« eller som »Limsæbe«; i første Fald indkoges og udsaltes den ved Kogning af de smæltede Fedtstoffer med Lud dan- nede »Sæbelim«, idet den stærke Saltopløs- ning bringer Sæben til at udskille sig som et halvstørknet Lag ovenpaa »Underluden«, der da indeholder Fedtets Glycerin m. m. Den saaledes fremstillede halvflydende Sæbe skilles fra og klarkoges samt hældes paa Forme, hvori den stivner til en fast Masse. Limsæber fremstilles uden Udsaltning; de indeholder altsaa tillige Underludens Glyce-